Ved Fars begravelse d. 5/6-2004 i Simmerbølle Kirke


Martin og jeg har valgt at sige nogle ord om far, mest fordi vi synes, vi skylder ham det, men også for at give jer et indtryk af, hvordan vi vil huske far. Far har altid været og vil altid forblive det menneske, som vi ser mest op til. Vi nærer en dyb respekt for ham, de værdier han efterlevede og de ting, han troede på. Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i de egenskaber, vi mener beskriver far bedst.

For det første var Far GOD.
Ingen tvivl i vores sind. Far var en RIGTIG GOD mand, uden tvivl den bedste mand Martin og jeg har kendt. Han ville alle det bedste og gjorde det bedste for alle. I hverdagen hjalp han alle dem, han kunne slippe af sted med. Om det var den pensionerede landmand, der bare havde brug for at snakke, en fin advokat i Paris, som var punkteret eller om det var smedens døtre, der skulle have hjælp med matematikken. Kendetegnende for ham var, at han ikke gjorde nogen en tjeneste, fordi han forventede at få noget igen. Hans glæde lå i at kunne hjælpe andre. I de situationer følte han sig virkelig noget værd. Vi kan stadig forundres over den anerkendelse, vi har fået, når vi har mødt mennesker og fortalt dem, at vi er Kajs sønner. Utroligt at far, selvom det er 18 år siden vi rejste fra Langeland, har gjort så stort et indtryk på folk, at de stadig husker ham.

Jeg husker specielt en episode i Lindelse, hvor vi var nede og besøge mormor, mens hun lå på plejehjemmet. Jeg mener årsagen var at vi skulle ned og hente en sodavand, for vi gik i hvert fald ned til købmanden. Her stod en mand med ryggen til os inde i butikken, som far straks genkendte. Jeg husker ikke hans navn, men i hvert fald gik far hen og sagde goddaw til ham. Manden genkendte tydeligvis ikke far, da han sagde: ”Kender jeg dig?”. Far sagde: ”Ja, du gør”, og i et øjeblik stod de to og så hinanden an. Det skal til mandens forsvar siges, at far jo siden vi rejste havde anlagt fuldskæg, og til sidst måtte far da også give ham sit navn. ”Det er Kaj oppe fra Knud Sørensen”, sagde far. ”Naaj?”, sagde manden, hvorefter han gentog sig selv: ”Naaj”. ”Er det dig Kaj?”, – han var tydeligvis stadig i tvivl. Da det endelig gik op for ham, at det altså var Kaj, han stod over for, opstod der pludselig en glæde i mandens øjne. Jeg husker episoden specielt tydelig, fordi den rørte mig. Mandens glæde var gengældt – far fik helt blanke øjne, og jeg tror de to kunne have snakket om gamle dage i timevis.
Far var for det første GOD

For det andet var Far HÅRDTARBEJDENDE
I mange år sled han nærmest sig selv op, men jeg tror ikke han følte det som et surt slid; tværtimod. Han løn var først og fremmest at være til nytte og kunne hjælpe andre. Fra han blev stillet en opgave til den var løst, kunne han næsten arbejde i døgndrift for til sidst at levere et resultat, som folk var glade for og kunne bruge til noget. Andre gange var det blot en pakning, der skulle skiftes på en mejetærsker, men dette spillede jo også en rolle, specielt i sommermånederne. Ikke mindst her på Langeland, hvor jeg har fået fortalt, at han aldrig helmede, før høsten var i hus, og det vel og mærke ikke på en enkelt gård, men på alle de gårde, der handlede hos Knud Sørensen og på nogle af dem, som vidste, at far ikke kunne sige nej. Det er ikke kun læger, der sover i deres arbejdstøj, og er klar til at rykke ud. På samme måde sørgede han i mange år i Givskud for, at landmændene rundt omkring fik lavet deres maskiner fra morgen til aften og sågar om natten. Mor tog ud med piller og mad til ham, når han ikke havde tid til at komme hjem. Far var der, når der var brug for ham, og mindede høfligt landmændene om, at vinteren ligeså godt kunne bruges på et eftersyn, så maskinerne var klar, når høsten kom.
Far var for det andet HÅRDTARBEJDENDE

For det tredje var Far INTELLIGENT OG KREATIV
Selvom far havde det svært med sygdommen, fik den ikke magt over hans intelligens og kreativitet. Martin og jeg husker mange episoder, hvor vi er kommet hjem med opgaver, som har været svære at løse. I skolen, gymnasiet eller universitetet tilegner man sig redskaber til at løse sådanne svære opgaver, men selvom far ikke besiddede redskaberne, så formåede han alligevel at løse disse opgaver til stor forundring for Martin og jeg.

Hans kreativitet kom især til udtryk gennem hans utallige påhit, lige fra unikke vinholdere og vinreoler, Vælte Peter – lysestager eller blomsterholdere til appelsinkanoner, dåsepressere eller en massagebruser. Disse kreationer har han høstet stor ros for overalt, hvor han er kommet frem, og man må sige, at far i den henseende har efterladt utroligt mange minder om sig selv.
Far var for det tredje INTELLIGENT OG KREATIV

For det fjerde var Far RETFÆRDIG
Om han var arbejdsgiver, arbejdsmand, kollega, mand, ven eller far tror jeg altid min far har været retfærdig. Hverken Morten eller mig har nogensinde følt os urimelig behandlet af min far, og jeg kan ikke forestille mig andre har. Mange gange fungerede han som mægler mellem enten mor og mig, Morten og mig eller mor og Morten. Han blev ked af at se os skændes og forsøgte altid at få os til at tage hensyn og også se tingene fra en anden side.
Far var for det fjerde RETFÆRDIG

For det femte var Far HUMORISTISK
Ingen, der kendte far, har været i tvivl om hans humor. Især nød han ordspil fra forfattere som Storm P, Johannes Møllehave og P. Sørensen Fugholm. Han læste ivrigt og citerede dem med glæde. Vi inviterede for nogle år siden mor og far op til Johannes Møllehave i Aalborg, og jeg tror det var en af fars bedre aftener. Johannes Møllehave var helt i stemning og det smittede af. Alle – ikke mindst far – var flade af grin. Far kunne lide den slags humor, hvor man ikke nødvendigvis behøver at kritisere folk for at få andre til at grine. Efter showet susede far op til siden af scenen, og ville fortælle Møllehave nogle af sine egne gode historier.

Langelandshistorier – mange af jer kender dem. Far har altid kunnet fortælle mange gode historier fra dengang på Langeland. Især blev de lange køreture til og fra Langeland, når vi skulle herover brugt til historiefortælling. På et tidspunkt fandt han så på at skrive dem ned, og han nåede ialt op på 313 historier. Det var endnu en af fars store glæder, når man satte sig ned med ham og læste disse historier – det kunne bringe ham i godt humør.
Far var for det femte HUMORISTISK

For det sjette var Far TROFAST, LOYAL OG KÆRLIG
Over for mor og over for os. Far var meget glad for mor og kunne sidde hele aftener og nusse hende på ryggen. Med hensyn til Morten og mig har han mange gange med os på skødet eller på armen konstateret, at vi var nogle små hængetræer. Ja, selv som 4-25-årige nød vi at ligge op ad ham i sofaen og se fjernsyn.
Far var for det sjette TROFAST, LOYAL OG KÆRLIG

Far fik konstateret Parkinson i 1986 umiddelbart efter vi flyttede til Givskud. Herefter måtte vi i en periode af og til undvære far, mens han var indlagt på Vejle Sygehus. Det behagede ikke far pludselig at blive betragtet som syg, og efterhånden som sygdommen tog til, fik han besvær med forskellige ting i hverdagen. Det gjorde, at når han f.eks. skulle tage tøj eller sko på, så gik det pludselig langsommere. Jeg tror ingen er i tvivl om, hvor frustrerende det må være, når ens krop ikke kan følge med ens hjerne. Jeg husker især episoder, hvor vi skulle i byen og vi somme tider som teenagere hjalp far på med skoene. Dette var bare derhjemme – på arbejdet har det med garanti været tifoldigt frustrerende, at en mand, som hele sit liv har været vant til at kunne udføre alle sine arbejdsopgaver selv, pludselig må spørge om hjælp.

Sygdommen kløede ubønhørligt på og gjorde det til sidst sværere og sværere for far. Vi er overbeviste om, at far har gjort, hvad der stod i hans magt. Han var tapper, ikke mindst for vores skyld. Hvor er vi kede af, at han til sidst ikke så nogen anden udvej. Han havde slugt sin stolthed og bedt om hjælp, men jeg tror i mange tilfælde det er svært at afhjælpe sådanne problemer. Ikke mindst problemerne omkring Parkinson, men også de tanker, der konstant kværnede i hans hoved. Han havde på grund af medicinen svært ved at sove, hvilket ikke gjorde sagen bedre. Ikke engang i søvnen og drømmene kunne han få fred. Det er vi sikre på, han har nu, og det under vi ham virkelig.

Mor, Martin og jeg er oprigtigt glade for, at så mange er mødt op for at vise far den sidste respekt. Vi håber, han sidder et sted deroppe og får fornemmelsen af, at rigtig mange synes, at han var noget ganske særligt og bliver meget meget svær at undvære.

Æret være Fars minde…