Alle Kajs Historier

Mere eller mindre sandfærdige beretninger fra Langeland

1. Mister, lærer Brun, havde tit sit hyr med opmærksomhed fra nogle elever, og en dag sagde han med truende stemme til A klassen " med den indstilling I har til skolen, bliver der koldt herinde" Hvorpå det lød fra Hans Hartvig: Så er det godt, at jeg har holdt min uldne trøje på.

2. Engang var Tylvad oppe i geografi hos lærer Rasmussen og de faldt i en god snak om forskellige steder i Europa hvorunder lærer Rasmussen spurgte Tylvad , hvad hun mente om Ardennerne. Der blev helt stille i klassen da Tylvad svarede, at det var meget flinke folk. Men det var først da Rasmussen spurgte, hvad hun så vidste om Pyrenæerne og Tylvad svarede, at det var meget flinke små folk, at jubelen brød løs.

3. En dag havde nogle drenge fundet ud af, at de let kunne få en eller anden af deres kammerater til at besvime ved blot at stille sig bag ved dem og klemme dem lidt på maven med den ene arm og med den anden bukke vedkommendes overkrop frem og tilbage nogle gange, men da det kom inspektør Arne for øren, lød det straks over skolens nyindkøbte højtaleranlæg "Det er forbudt at besvime i skolegården"

4. I Klæsøes timer havde vi noget, der var helt fremmed for os (og også for Klæsøe) nemlig læren om bien og blomsten. For ikke at komme ind på det mere fysiske, greb Klæsøe enhver lejlighed til at snakke udenom, så der blev ikke grebet ind da Erik (c klassen) fortalte om en pige, der havde fået tvillinger efter kun at have været gift 2 år. For - som han sagde " De har haft noget travlt, for jeg har hørt, at det kun er én gang ud af 6000 de får tvillinger" – ”Ja og så har hun passet huset oven i købet" tilføjede Flemming

5. Der var en oppe i fysik med et forsøg, hvor vi havde en vægt med 2 vægtskåle, på den ene skål placerede vi et utændt stearinlys under en pose med nogle korn af en eller anden art, og på den anden skål hældte vi så mange blyhavl, at vægtskålene balancerede altså vejede lige meget. Anker tændte nu stearinlyset, hvorved skålen med det tændte lys gik nedad, altså blev tungerer, hvorefter Anker sagde" Det er da trylleri-- eller har du der med den røde trøje en forklaring?." (vi kunne så være helt sikker på, at det var en pige han spurgte, for pigenavne kunne han aldrig huske) Det var vist Flemming (c klassen) som havde en forklaring, idet han uden at blinke sagde: "De satte jo en flamme på!" Ganske elementær, ville Sherlock have sagt Forklaringen var vist nok at kornene der var i posen over lyset opsamlede affaldsstofferene fra forbrændingen der så sammen med ilten der blev brugt fra luften blev lidt tungere.

6. Ulrik Weidemann havde været så uheldig nede på toilettet i kælderen, da han kravlede over skillerummene, at smadre glasset på en loftslampe for som han sagde " idet jeg rejste mig op, var jeg så uheldig, at min albue lige snittede lampen, hvorved den gik i tusinde stykker, så det var da meget heldigt, at jeg ikke kom noget til" -- den købte gårdvagt Klæsøe dog ikke, men sendte Ulrik op til sløve Arne på kontoret for at forklare hændelsen, Vi var nogle stykker, der fulgte ham på vej derop og undervejs forklarede han, at han havde helt klare tanker om, hvad der nu skulle ske ham. Da han kom ud igen 5 minutter senere, spurgte vi ham om det nu var gået som forventet og han svarede" Nej, men det havde jeg nu heller ikke regnet med"

7. Flemming fik under oprydning efter gymnastik trapezen i hovedet og fik dermed en bule, men da han gik til Anker Klemski og klagede sin nød, sagde Anker blot: "Det kan da være , du nu har fået et rum til fysik"

8. I sløjt havde vi hr. Svane Nielsen, et navn som i særlig grad Søren Malte, grundet energisk træning, havde opnået en formidabel udtale af. Så når Søren gik op og spurgte " hr Ssssscccchhhaaane Nielsen" om han kunne få en af de ssspppeecccialtegnede egetræsdybler (??) var der ikke et øje tørt. - og da slet ikke den dag, hvor Søren lige efter at have spurgt om en af disse dybler, blev sendt udenfor døren, og sløve Arne i det samme kom ind og sagde "der er telefon til dem hr Sscchhaane Nielsen" Arne blev dog ikke sendt udenfor døren (han trak det knapt så langt)

9. Tysktime hos Ebbesen. Vist nok Flemming der oversatte tysk tekst og som kom til ordet kindermädchen og gik i stå. Ebbesen var behjælpelig med det samme og sagde" hvad betyder kinder?" -"børn" sagde Flemming straks. " og hvad betyder så mädchen" sagde Ebbesen. " pige" sagde Flemming. Ebbesen tog nu en dyb indånding, hvorpå han sagde " og hvad betyder så kindermädchen"-- hvortil Flemming promte svarede "Pigebørn!"

10. Lærer Ebbesen kom en dag gående til skolen med stok, og da William og jeg på vej til klassen, så stokken hænge på en knage udenfor døren, sagde jeg til William " Ebbesen er da ved at blive gammel, se han er begyndt at gå med stok" I det samme stak Ebbesen hovedet ud af døren og sagde " Ja, men han hører godt"

11. Vi havde det held at gå sammen med en pige -SØLVKLOKKEN- der fra naturens hånd allerede på dette tidlige tidspunkt var formet ret godt og når vi så samtidig havde en vikar i dansk -kordegnen- der ikke lod sig være urørt af runde former og vi så fik lokket Sølvklokken til at række hånden i vejret for at spørge om et eller andet uvæsenligt, og vi så yderligere kunne få hende til stadig at holde hånden oppe over hovedet efter at svaret var begyndt, blev det ikke til meget dansk. Vi fandt nemlig ud af at svarets længde var ligefrem proportional med afstanden hånden og dermed armen var ført bagud over hovedet

12. Osvald Jørgensen Bagenkop boede trods det han var 40- 45 år stadig hjemme ved sin moder, og han havde aldrig været alt for glad ved arbejde. Men han havde dog lovet Hans Thuriner at tage med ud og fiske en halvanden måneds tid , men da han allerede efter 2 dage ikke mødte op klokken 4 om morgenen som aftalt, gik Hans om til Osvald og vækkede ham, men Osvald ville ikke med, og efter nogen snak frem og tilbage, sluttede det med at Hans sagde, "Hvis du ikke går med nu siger jeg det til din mor" hvortil Osvald svarede " Jeg tror nu heller ikke du får hende med"

13. Gårdejer Carl Jørgensen Botofte havde været gift med Anna 25 år og det skulle ifølge skik og brug fejres med 25 bøsseskud. Derfor listede alle gratulanterne sig ind i gården om morgenen tidlig og stod lige under det åbne soveværelsesvindue og fyrede de 25 skud af, men der skete ikke noget, før efter ca. 1 minut da vækkeuret ringer og Carl siger med søvnig stemme " Anna vækkeuret ringer, vi skal op!!.”

14. Chresten Madsen Bammeskov sad en dag oppe ved barberen i Tullebølle og skulle klippes, ved siden af Chresten sad en mand fra byen og da han spurgte Chresten om hvor meget kornet havde givet, svarede Chresten 46 fold. Lidt efter gik byboen, og en anden landmand der var nabo til Chresten og som også havde hørt Chrestens svar, sagde lettere irriteret til Chresten at det var da ikke noget at sige til byboen 46 fold, nu kunne han rigtig gå rundt og fortælle hvor godt det var at være landmand, hvortil Chresten svarede " Jeg ved ikke andet end at jeg har høstet 23 fold og alle naboerne siger at jeg har spildt det halve."

15. Samme Chresten havde en nat der havde været bal på kroen inviteret nogle venner med hjem til en gang stegeflæsk, det var medens der stadig var tjenestepiger på gårdene og Chresten havde også en tjenestepige, en ret fyldig pige, som blev vækket for at skulle stege flæsk. Chresten havde godt nok sagt at hun var lidt sløj, men hun kom dog op og et par af vennerne spurgte deltagende hvad hun fejlede, men de kunne ikke få noget ud af hende indtil Chresten blandede sig og sagde at hun kunne da godt sige hvad hun fejlede, og det fik munden på gled idet hun sagde " Jeg har en byld i røven!."

16. Tømrer Laurits Christensen Lohals kunne godt falde blandt røvere til fyraften og en dag da han kom en halv time senere hjem end han havde lovet, sagde konen bebrejdende til ham. Du kommer for sent hjem nu har sildene stået og snerret en halv time, hvorpå Laurits gik over til komfuret, løftede låget på panden med de stegte sild og sagde brydsk " Skal I snerre af mor"

17. Gustav Pedersen Hov var en lun fyr. Han havde Langelands bedste sommerhusjord men fik det fredet for som han sagde ”Hvis jeg får alle de penge som jeg kan få for jorden til sommerhusgrunde, kan jeg aldrig få en rolig stund for jeg vil tænke på at hvis nu amerikanerne og russerne kommer op at slås, hvad er så mine mange pnge værd. En dag havde han besøg af en forsikringsmand fra Simmerbølle (dyrlæge Andersens svigerfar) der ville sælge ham forsikringer, men Gustav mente ikke han manglede nogen, men fandt dog ud af at han nok måske kunne bruge en, nemlig en der forsikrede ham mod hvad der nu kunne ske med de mange søde piger der kom om sommeren, det kunne forsikringsmanden sagtens klare, dem havde han tegnet mange af, sagde han, så var der lige det med hvad det koster, sagde Gustav. Det kan jeg sige dig, sagde forsikringsmanden jeg tager et billede af dig nu og så sender jeg det ind til hovedkontoret, så bestemmer de hvad det koster, og jeg kan sige dig at i dit tilfælde bliver det ikke ret dyrt.

18. Nede i Kulepile var Freddy og konen lige gået i seng ved 1 tiden da de hørte en mærkelig lyd henne fra sovekammervinduet og da Freddy fik slået gardinet til side så han at det var en kvie der stod og slikkede på vinduet, de blev enige om at det nok var Hans Pedersens kvie og de ringede til ham at der stod en af hans kvier oppe i deres have, Hans fik hurtigt noget tøj på og kom op og fangede kvien, han kunne dog med det samme se at det ikke var hans, men derimod købmanden Marthas kvie, Hans trak den derfor ind i Marthas stald og gik hjem. Næste formiddag kom Hans op i Marthas butik hvor der var mange andre kunder, men Martha var frisk og rakte en halv flaske snaps til Hans idet hun sagde "Tak for i nat Hans"--- Hans fik forsigtigt sagt " Det var nu ikke meningen det skulle koste noget"

19. Godsejer Nielsen Fårevejle var en meget speciel type, bl.a. købte han aldrig en ny maskine, kun brugte, og han sagde aldrig hvad den havde kostet men derimod altid hvad han havde fået slået af prisen da han købte maskinen. Han fortalte selv engang han havde købt en så dejlig IH traktor over i Ringe og at han fik den 20.000 kr billigere end hvad de først forlangte for IH en. Men han havde da købt denne traktor, en ældre amerikaner og han lod aldrig en lejlighed gå fra sig til at rose denne dejlige traktor, og amerikanerne de kunne altså lave traktorer, det var vel nok et køretøj og så til den pris. Efter i ca. 1 måned at have hørt på denne rosen, kom han pludselig en dag og fortalte at han endelig var kommet af med den gamle amerikaner, og det var i hvert fald lykken, vi spurgte så forsigtigt, om hvorfor han da havde rost denne traktor op til skyerne næsten hver dag. sagde han de vise ord " Man skal aldrig dadle noget man vil af med"

20. Ivan var førstemand nede på Fårevejle og havde været der en menneskealder, og da han, en dag da Nielsen ikke var hjemme, ringede op på værkstedet og spurgte om jeg ikke ville komme ned for at se på en mejetærsker der ikke viste smøreolietryk selv om der var nok olie på. Jeg greb et manometer og kørte derned straks men da jeg kommer derned kunne jeg godt se at Ivan ikke var mange sure sild værd, Nielsen var kommet hjem, og var ved at krydsforhøre ham og sagde henvendt til mig " Hvem har sendt bud efter dig". Jeg sagde forsigtigt at det havde Ivan fordi han ikke turde køre med mejetærskeren da den ikke viste olietryk og jeg sagde i samme åndedræt at det ville ikke tage lang tid at kontrollere om der var olietryk på, for så kunne han sagtens køre uden at manometeret viste noget tryk. Men Nielsen sagde med fyldig stemme " Er der olie på motoren, Ivan" og da Ivan svarede bekræftende, slog Nielsen ud med hånden og sagde til Ivan "Kør" hvorefter jeg måtte køre hjem uden at have fået målt tryk, men det var Nielsen der bestemte.

21. Nielsen Fårevejle, Stenberg Havgård, Gejer Søvertorpe og direktør Svend Andersen holdt næsten hver dag formiddagsmøde oppe på Langelandskorn og en dag fortalte Nielsen om en jagt han havde været på over på Sjælland og hvor han så en dejlig lille bøsse, ja netop sådan en, han altid havde ønsket sig og at han havde talt med bøssens ejer om han dog ikke ville sælge den men det ville ejeren ikke, men Nielsen var blevet ved, fortalte han, til sidst havde Nielsen budt 20.000,00 kr for bøssen, men nej ejeren ville ikke sælge den. Nielsen fortæller videre at han så havde skrevet en check på 26.000,00 kr og havde stukket den i hånden på ejermanden men nej, manden rakte checken tilbage til Nielsen, han ville ikke sælge bøssen. Her bryder så Stenberg ind idet han siger til Nielsen " Prøvede du ikke med kontanter??"

22. Til skibefest i Bagenkop, var alt hvad der kunne kravle og gå samlet til spisning i hallen, og der blev holdt mange taler blandt andre slog også maler Ramus på glasset og rejste sig for at sige et par ord. "Jeg vil gerne sige tak til fiskerne fordi de altid har givet sig tid til at snakke med mig når jeg gik til havnen", han fortsatte, "jeg har haft mange dejlige timer ved havnen " "og i havnen" var der en der råbte. Ramus blev helt tavs men fik så fremstammet " Hvem var det" men måtte dog sætte sig ned fordi alle folk lo. Det vi lige skal vide er at Ramus efter en tur med færgen til Kiel var blevet beruset og var faret vild på færgen og var gået ud til den forkerte side og var faldet i Bagenkop havn, men var dog hurtigt blevet fisket op igen.

23. Dyrlæge Benzon var altid god for en bemærkning, men en dag kom han dog til kort da han var ude på Bjerrebygård for at rejse en ko der ikke ville op at stå, efter i nogen tid at have gjort alt for at få rejst koen sagde Benzon til Andersen: " Har du ikke et eller andet vi kan forskrække koen med? du har vel ikke f.eks. et billede af Gert Pedersen." men nej det havde Andersen ikke, og tilføjede så "Men jeg har derimod din den sidste regning"

24. Godsejer Nielsen Fårevejles kone, Ingeborg havde været i byen for at købe ind og havde bl.a. været nede ved fiskemanden ved havnen og købe 2 fiskefileer, men opdagede da hun kom hjem at de havde fået gæster der øjensynligt blev til aftensmad., Ingeborg ringede derfor straks til fiskemanden og spurgte om de ikke kunne sende bydrengen ud med 2 stk fiskefileer. Hertil svarede fiskemanden " det kan vi desværre ikke for han er lige ude i Skrøbelev med en reje.

25. Under et fagforeningsmøde i Lindelse hvor bl.a. Poul Gas deltog med en lille stjerne på. Efter forskellige indlæg blev det alligevel Poul for meget og bad derfor om ordet, rejste sig op og sagde "Jeg har rejst meget og jeg har set megen elendighed på min vej, men jeg har dog aldrig set noget så elendigt som Helmer Smidt!” (Den lokale formand.)

26. En tidlig morgen, lige efter at andejagten var gået ind var 2 lindelseboere på jagt nede ved en lille mose nede i Vindeby og de lå på hver side af et hegn der skilte mosen, pludselig ser den ene jæger en and vralte igennem hegnet og ud mod den side hvor den anden jæger lå, herfra lød pludselig et skud og så var alt stille, indtil den første jæger spurgte " Hvad var det?" Jægeren der havde skudt svarede som sandt var " Det var en lav and".

27. Jeg arbejdede oppe ved Rønje sammen med en ældre pensioneret landmand Arthur, der havde haft et lille sted i Stat-ene. Han gik til hånde på værkstedet men var så uheldig en morgen det var glat, faldt han og brækkede benet lige ud for Rønjes indkørsel og da han ikke kunne arbejde med et brækket ben blev han sagt op. Et par måneder senere mødte jeg ude ved Klæsø vejen Arthur på knallert på vej mod Rudkøbing, jeg var i servicevogn på vej syd på, men vi stoppede begge to og snakkede lidt og Arthur fortalte at han havde fået arbejde ude ved Stenbækgården i Albert Koliks grusgrav han fortalte også at han fejlede noget med nyrerne så han skulle drikke ret meget, så vi aftalte derfor at når vi mødtes i nærheden af en købmand skulle vi lige stoppe og drikke en øl sammen. Så da vi en 14 dages tid senere mødtes ud for Kock i Humble, stoppede vi begge to og gik ind i forretningen, her stod Ole og var klar til at ekspedere og jeg sagde til Ole " Jeg skal lige have 2 bajere" og Arthur siger efter mig " Det skal jeg også "

28. Hos Erna (fru Snak) og hendes ugifte søn Knud i Herslev var vi altid med til høstgilde, fordi vi hvert år var med til at fange kvier som Knud havde haft ude på Placergårdens enge, et år var Kloster også med, han sad ved siden af en der desværre ikke kom, men det gjorde ikke Kloster noget for han drak også sin sidemands snaps eller vi må hellere sige at det gjorde ham noget, for jeg måtte lægge ham i seng (i Ernas seng ) endnu før vi var kommet til citronfromagen. Og uheldigt nok, glemte vi alt om Kloster da vi tog på Lindelse Kro. Ud på natten vågner Kloster i Ernas seng, et sted han aldrig har set og i bælg ravende mørke, men han er så uheldig at han før han får fundet et vindue at kravle ud af får væltet en flacon med duftevand ned af natbordet med det resultat at flaconen går i 1000 stykker og der dufter forfærdeligt i hele huset. Flaconen viste sig at være Ernas dyrebareste eje idet hun havde fået den i bryllupsgave af sin nu afdøde mand. Her har vi Ernas kommentar "Knud, vi lader hellere afgrøderne stå på marken end tager denne skrækkelige person med igen"

29. Jacob Iskov købte Heins gård i Sædballe ved siden af Holmanns gård og han købte bl.a. en ny 400 mejetærsker som vi skulle sætte ham i gang med. Iskov var noget af en foregangsmand og han var f.eks. den første der skårlagde roefrø en afgrøde der var mange penge i, men det blev altid stillet op i hobe, Iskov havde imidlertid fundet ud af at det skulle skårlægges. Men fra den dag det blev skårlagt regnede det ud i en køre i 14 dage, og det var umuligt at komme i markerne, men der lå mange penge på jorden, så en dag det havde været solskin et par timer ringede Iskov og sagde, " Kom med det samme nu høster vi, " vi prøvede at forklare at det slet ikke lod sig gøre , det skulle i hvert fald tørre mindst 2 til 3 dage. her brød Iskov ind og sagde, " Det er i orden det er vorherre der bestemmer hvornår det skal regne, men det er Jacob der bestemmer hvornår der skal høstes!. Han fik aldrig høstet den roefrø

30. Iskov var forvalter nede på Fårevejle, og en dag der skulle høstes var Iskov ved at passe garn til, til at binde for kornsækkene, idet han førte bindegarnet rundt om tommeltotten og overarmen kom Nielsen ind og sagde til Iskov at han frådsede med garnet og viste så hvordan han kunne bruge mindre garn ved at føre tommelfingeren længere ned mod overarmen hvorved ringene blev lidt kortere. Men Iskov var frisk og sagde, det er fint så bruger jeg bare den anden skabelon og snoede blot garnet om den anden arm. Han havde som ung haft en sygdom der gjorde at den venstre arm var noget kortere.

31. Ude på Aunsbjerggård i Kædeby boede der engang en bonde der havde træben, og en dag han sad og syede seletøj kom der en af landevejens frie fugle ind og tiggede, bonden afslog, men spritteren blev ved og til sidst var bonden blevet så vred at han jog nålen han syede med lige ned i træbenet hvor den blev siddende og dirrede lidt. Så fik bumsen pludselig travlt med at komme væk

32. Ude ved Leo Henriksen i Vognsbjerg boede tre ugifte søskende Leo, en søster og en broder Juul, denne broder var ikke alt for spids, og da der en dag var kommet en ny mejerist på Søndenbro mejeri og jeg spurgte Leo hvor den nye mejerist kom fra og Leo svarede " fra Fyn." brød Juul ind og sagde "Nu kan vi heller ikke tro på folk mere jeg mener de siger han er fra Assens."

33. Valdemar der var gift med Lydia og boede i Magleby var løsarbejder på Brolykke og Nordenbrogård. En sommerdag var han sendt ud og ordne haven på Nordenbrogård, og medens han gik der med hakkejernet kom Grev Ulrik ud for at se hvordan det gik. Da Ulrik der havde sønnen Niels med kom hen til Valdemar sagde han til Niels "Smut lige ind og hent en cigar til Valdemar" og da Niels var løbet sagde Ulrik til Valdemar "Du kan vel godt ryge en cigar Valdemar" "Ja det kan jeg da sagtens" sagde Valdemar. Men da Niels kom med den fine bydekasse sagde Ulrik "Det var nu ikke de cigarer jeg mente" men Valdemar var frisk og sagde " Det gør nu ikke noget for jeg kan godt lide en god cigar.

34. En dag i høsten var Arne Pedersen der kørte mejetærsker ude hos grev Ulrik på Nordenbrogård kørt i stykker med sin mejetærsker og jeg var ude at se på det, det viste sig at være ganske alvorligt. idet lejet på den store forlagsaksel på mejetærskeren var gået itu så vi skulle have den store aksel ud. Det var meget varmt og vi kunne ikke komme i skygge, så da inspektør Christiansen kom for at se hvordan det gik og han så hvordan vi svedte og arbejdede, sagde han til Valdemar "Kør lige om til Ejgil og hent os en omgang øl" Valdemar tog Christiansens lille Morris og var snart tilbage igen og sagde " Jeg tog nu 2 omgange med for Ejgil sagde at han snart lukkede"

35. Alex Pedersen Ratgården var en værre spilopmager, og en stædig rad. engang jeg stod ude i ladeporten og stillede ventiler på hans 4 cyl. dieseltraktor i en hundekulde, hvor jeg frøs selv om jeg havde alt mit tøj på, stod gamle Alex og snakkede og havde kun skjorte på med ærmerne smøget op på smedemaner, som han altid havde. Medens vi stod der kom hans datter Esther hjem og da hun så sin far stå i skjorteærmer sagde hun at han skulle tage en jakke på, men det ville han ikke. Esther hentede nu en jakke og lagde den over skulderne på sin fader, men han skulle ikke have jakke på, han smed den over i brændestakken.

36. Alex og Ravnhild Ratgården var meget glade ved dyr, de havde blandt andet nogle får og de havde derved også fået et dækkelam, altså et de havde født op med sutteflaske så det var helt tamt og gik ind i køkkenet så det var helt fint, bortset fra at det blev mere og mere gal og løb efter folk. En dag kom Alex ud og fandt posten oppe i et træ med vædderen stående truende nederfor, men han bar over med det. En dag da Alex sidder oppe i sin stue og kigger ud i gården kommer der en mand løbende ind på gårdspladsen med vædderen lige bag efter, manden ser sig febrilsk omkring og ser Alex rejse sig inde i stuen og gå ud mod gangdøren der er placeret midt i stuehuset med en 6 trins trappe foran, manden løber nu hen mod trappen, op mod døren og regner vel med at Alex vil åbne døren, men det gør Alex ikke han låser derimod døren ved at dreje nøglen om. Så bum –bum.Til sidst måtte de dog slagte Mette.

37. En dag jeg var inde og drikke kaffe ved Alex og Ravnhild fortalte jeg om en aften på spejdertur havde vi ligget under åben himmel og set det ene stjerneskud efter det andet. Hun forbavsede mig ved at kunne fortælle at det var Sant Laurentis tårer vi havde set. Det var en tilbagevendende begivenhed. Jo hun havde læst meget og vidste besked.

38. Blandt Bagenkops originaler var Oskar Brun en af de bedre, han havde bl.a. en gammel Hanomak åben lastbil som han havde haft totalt adskilt og fået galvaniseret, så mente han den kunne holde ham ud. Det var Oskar der på sit skatteskema under stilling skrev ”foroverbøjet”, det var også ham der engang sammen med smed Kaae fra Nordenbro var over og besøge en krejler som de begge to vidste var meget svær at få til at slå noget af prisen. Oskar havde derfor væddet med smed Kaae at han, Oskar, nok skulle få krejleren til at bøje sig. Det gik da heller ikke værre end bedre Oskar bød lidt mindre end manden ville sælge for, men manden bøjede sig ikke. Oskar tog nu ufine triks i brug idet han tog sit lommetørklæde op af lommen og i det samme faldt der en mønt ud af lommen og ned på jorden og det gik lige som Oskar havde håbet, krejleren bøjede sig og samlede mønten op. Oskar havde vundet væddemålet. Krejleren bøjede sig.

39. Oskar barber lille Oskar kørte taxa i Rudkøbing og skulle en tur ind til Odense sygehus med Poul Roelykke, der havde noget med ryggen som lægerne i Odense skulle se på. Da de kom til Odense fik Oskar Poul over i en kørestol og kørte ham op på afdelingen hvor han afleverede Poul til en sygeplejerske der spurgte om de ikke havde nogle billeder med. Hvortil Oskar svarede. "! Hvad skal I bruge billeder til når jeg møder med originalen."

40. Vi boede i mange år i et rækkehus med 7 lejemål, hvor alle hækkene, dørene og hele facaden var ens. først boede Boye, så kom vi, næste var Oskar barber og som nr 4 boede Hvide Hest. (Som blev kaldt sådan fordi hans forældre havde haft en kro der hed Hvide Hest), men tilbage til Oskar der sommetider kom lidt silde hjem fordi han spillede klør tjavs omme på Den Gamle Kro, en nat må han have talt forkert, han gik i hvert fald ind hos Hvide Hest, og ringede på og blev noget overrasket da det var Hvide Hest der stod i nattøj og åbnede døren. Oskar fik dog sagt " Hvad fanden laver du her?"

41. I Lohals lå den lokale brugs oppe ved Skiften, og der gik rygter om at det første en ny lærling fik lært var at banke to gange på sukkerskuffen før han måtte trække den ud.

42. Stenberg fra Havgård kom engang op og ville betale en regning, smed regningen på bordet og sagde til kontormand Larsen "Der er en fejl på regningen" Larsen beklagede mange gange idet han foldede regningen ud og spurgte hvad fejlen var " Du har stavet møgvogn med j " sagde Stenberg.

43. Maskinstationsejer Asger fra Bjerreby ville gerne snakke og en dag havde han siddet inde på kontoret og snakket længe, da jeg pludselig så døren i hans bil, der stod ude foran kontoret, gå op og ud træder en lille pige på ca 5 år, Da jeg siger dette til Asger siger han blot "Så har hun ikke flere Ga Joler"

44. Persillegartneren overtog Anker Frandsens lillebilforretning, han kunne godt blive lidt ophidset, så da han en dag var blevet ringet op nede fra rutebilstationen af en kunde der skulle til færgen i Spodsbjerg, men da han runder hjørnet ved Brogade ser han at "hans" kunde er ved at stige ind i Sigurds lillebil, han kører derfor hen foran Sigurds bil og kræver kunden udleveret, det mener Sigurd ikke og han bakker fri og kører mod Spodsbjerg skarpt forfulgt af Persille der flere gange kommer op på siden af Sigurds bil og forsøger at presse den ind til siden. Persille blev senere dømt for uforsvarlig kørsel

45. Persille ville gerne køre for pigerne der skulle til fodbold eller håndbold, men det hørte op fordi de fandt ud af at han gerne mødte så sent at pigerne måtte klæde om i bilen for at nå det og fordi han kiggede mere i bagspejlet end på vejen

46. Keld Sørensen ude fra Nordenbro har en svoger Aksel (søn af Svend Radio Lindelse) Aksel der er Oberst er et stort brød, og engang Keld og Aksel var ude at fiske i bæltet driver de, uden at opdage det, ind foran skydebanen på Nordenbrogård da de pludselig hører et skud og hører en kugle hvisle i nærheden af dem. "ro" råber Aksel og tager den ene åre, Keld tager den anden åre, men båden snurrer bare rundt om sig selv fordi Aksel trækker så hårdt at Keld slet ikke kan være med.

47. Nede på Standard, et mekanikerværksted der lå nede ved rutebilstationen. havde de fået en arbejdsdreng der tog helt godt på tingene. Hans arbejde bestod for det meste i at smøre biler og værkstedsejeren Frits snakkede med svendene på værkstedet og de var alle enige om at det var en frisk fyr og de blev enige om at han skulle i lære. Stor var derfor deres forbavselse da han pludselig kom og sagde op, han ville ikke mere, Frits spurgte om der var nogen der havde sagt noget til ham eller om der var noget han var utilfreds med. Der var slet ikke noget, men han havde fundet ud af at han aldrig blev færdig. Fordi, lige så snart han var færdig med én bil stod der allerede en anden og ventede.

48. Ved en begravelse i byen, hvor der er en lille flok personer der følger rustvognen til fods. Ryste Madsen en af byens originaler, kommer cyklende og da han ser følget, stiller han sin cykel op af et hus og går ud i flokken og siger til Boserup der er med i følget "Hvem er det der er død" hvortil Boserup svarer " Det er ham i kisten, vi andre følger bare"

49. Poul Gas henne fra Lindelse kører en mørk aften en mejetærsker ind igennem Fodslette fra Østerskov til Vindeby og tager det sving lige før skrædderstedet i den forkerte side og der kommer Christian Flintegård med god fart og skal hjem han når dog ved at køre bilen helt op i stengærdet at undgå påkørsel. Gas fortsætter men slår ud med hånden idet han råber " Så er det bare om at have nerverne i orden".

50. En gang jeg havde været ude og besøge brormand ude i Fodslette, og kom kørende forbi den gamle købmandsgård hvor Dorte og brormand senere flyttede op, så jeg en bil holde med forenden ind i hegnet og ved venstre dør stod gasmanden ude fra Østerskov og svejede. Jeg stoppede og spurgte om der var noget jeg kunne hjælpe med. Det var der for som han sagde. " Jeg har kørt halm hele dagen henne hos min broder i Vindeby og så er jeg blevet så træt at jeg faldt i søvn" Men hvis jeg lige vil hjælpe ham med at skubbe bilen fri af hegnet så er alt i orden. Jeg foreslår dog at jeg lige henter brormand så kan vi køre ham hjem i hans egen bil. Så det gør vi, jeg kører hans bil og han foreslår at han selv kører de sidste 100 meter, men jeg kører bilen helt ind i garagen og smutter væk uden at der var nogen der så det. Men der var stjerner på.

51. Lørdag formiddag oppe ved købmand Christiansen, hele butikken er fyldt med kunder da Madsen ”Tøf ”og jeg kommer ind for at købe en is møder vi Flemming Olsens forældre og Olsens mor spørger Madsen om hvorfor han ikke besøger dem noget oftere. Madsen siger så højt at alle i butikken kan høre det "Det er fordi jeg aldrig bliver budt på noget" Olsens mor har senere fortalt "Jeg kú há sparket ham"

52. Ole William fra Bagenkop spurgte engang Kurt Ewald om de fiskede noget for tiden?. Kurt Ewald svarede: " Vi fisker for mange tusinde kroner." Hvortil Ole spurgte " Brutto eller netto?"

53. En gang jeg var ude at spise ved Hansemand Franz sammen med bl.a. Hansemands broder Viggo fik vi så meget snaps at Viggo faldt i søvn inden vi fik frugtsalaten (som vi også fik snaps til) og da han skulle hjem og vi mente det var synd for ham at han ikke havde oplevet aftenen sagde Viggo " Jeg sætter ikke noget søvn til side for at gå i by"

54. Hansemand Frantz var en meget hyggelig mand særlig når han slap fri af Margit. og han har haft nogle meget fine ture med de unge der fik lokket ham med til fodbold. Engang var de til fodbold i Odense og når de nu var kommet hjemmefra gik de på værtshus. Ud på aftenen fandt Hansemand ud af at de skulle besøge Fætter Jan. fordi ham havde Hansemand lovet at besøge når han kom til Odense. De fandt også hvor de mente Fætter Jan var, men der var lukket. Der var dog så megen uro at der blev lukket et vindue op på anden sal. " Så er vi her" sagde Hansemand. Det viste sig da også at når Hansemand tænkte sig om var det 17 år siden han havde ligget inde som soldat og sidst snakket med Fætter Jan.

55. Hansemand havde været på kroen og var kommet ret sent hjem, og var også blevet lidt mere fuld end han brød sig om. Da de næste dag spurgte til ham sagde han " Havde det bare ikke været for den soyaflaske" De havde fået Kahlualikør ud på aftenen.

56. Karl Bakgear hedder sådan, fordi han kort efter at have forladt Lohals, stod nede på havnen i Bagenkop og da der blev snakket om at undgå at få børn. sagde de berømte ord "Så er det om at have bakgearet i orden"

57. Øgenavne er et helt kapitel for sig. Pandekagen´s børn hed Klat eller Klatkagen. Henrik Pisk børn hed Snerten. En familie Hansen der altid blev kaldt Peber, hed da de købte Peber navnet, derefter altid Krydderi Hansen.

58. Anna Elnegård boede et stykke tid oppe på Nordre Landevej, og da hun en lørdag skulle have sin mor og fader på besøg havde hun slået noget dej op på en tallerken og stillet det ind på en radiator for at det skulle hæve så hun kunne bage et par boller. Så hun opdagede slet ikke at medens hun gik og støvsugede, havde Svend og jeg fat i dejen som vi placerede udenpå en spand som vi havde stillet omvendt på tallerkenen. Det lignede mest en høj hat, stor er derfor Annas forbavselse da hun ser hvor meget den er hævet og da hun stikker i den med en finger siger hun "jamen den er jo helt hård" Det hjælper ikke at vi siger at så har hun lukket for meget op for radiatoren. Men "Nej" siger hun og mærker på radiatoren "Den er jo helt kold"

59. Hundeklipperen omme på Nørrebro meldte en dag til politiet at der var kommet en mand ind i forretningen og uden at sige noget havde taget pengekassen og var stukket af med den, uden at efterlade nogen spor. Politiet spurgte barberen hvad han lavede imens. Han svarede " Jeg studsede"

60. Nielsen Fårevejle kunne godt finde på at sige til sine folk, når de f,eks skulle køre halm ind fra marken, " det er en stor mark den kan vi ikke nå i dag, Det skal i hvert fald være meget gode folk for at de kan nå det på 1 dag. nå men nu ser vi hvordan det går, Så knoklede folkene på og de nåede lige at blive færdig til fyraften.

61. Ivan ude fra Fårevejle kom en dag op på værkstedet på en traktor der tabte luft i forhjulet. Ivan der var en meget forsigtig mand gik hen til en svend der hed Frede og spurgte om de havde tid til at lappe det utætte hjul. I det samme lander Nielsen i bil, kommer ind på værkstedet, ser Ivan stå henne ved traktoren. Nielsen spørger så Ivan om han havde snakket med nogen. "Ja" sagde Ivan " Jeg har sagt det til Frede" Hvortil Nielsen sagde med høj røst " Du skal ikke gå til røven, du skal gå til hovedet" Jeg kunne godt se at Frede tænkte sit.

62. Sognerådsformand Jens Sørensen havde en fin form for humor, En dag fik vi et håndskrevet brev fra Jens Sørensen. I brevet beklagede han sig over at have fået en bolt der kun var ringe på, der var kun rullet ringe på bolten, der var altså ingen stigning på gevindet og derfor kunne der ikke sættes en møtrik på. Efter forskellige bemærkninger om omtalte bolt, slutter brevet med følgende sætning. Bolten passer som fod i handske.

63. I Tullebølle havde de i mange år lærerboliger altså kommunalt ejede huse som lærerne boede i. Når lærerne der boede i kommunens huse skulle have lavet noget ved huset skulle de sende en skriftlig ansøgningen til sognerådet der så behandlede sagen. En af lærerne sendte engang en ansøgning om at få 2 nye garderobeskabe til at stille op i baggangen i huset. Da Jens Sørensen læste ansøgningen satte han uden rigtig at tænke over det en streg under 4 ord der var stavet forkert, og tænkte slet ikke på at ansøgningen normalt blev returneret til læreren, hvad enten det blev bevilget eller ej. Læreren kunne godt se det komiske i det, han var dog ikke mere bleg end han sendte et brev til kommunen med en seddel hvorpå alle 4 ord var stavet rigtigt 20 gange hvert ord.

64. Jens Sørensen Stengade var en mand der havde lune. Engang til et sognerådsmøde tog han en regning med fra smed Maegård ude i Snøde, en regning som han mente sognerødderne skulle se, han mente altså ikke den skulle betales. På regningen stod. " Ordnet hanne på toilet" Det kunne da ikke passe at smeden skulle have penge for det.

65. Jens Sørensens kone Karens far var Mads Hansen Blomsholm som også var sognerådsformand og da han engang efter et sognerådsmøde sendte protokollen rundt til underskrift efter selv at have skrevet følgende i den "undertegnede erklærer sig villig til at hjælpe Mads Hansen en dag i høsten" Alle skrev under som de plejede. Uden at læse hvad de skrev under på. De mødte dog alle den dag de blev indkaldt " ifølge skriftlig aftale" Det blev en hyggelig dag.

66. Jens Sørensen skrev et brev til mig da jeg flyttede fra Langeland hvor han skrev at han ville savne mig og skrev om jeg kunne huske en dag, han kom op på værkstedet for at få en reservedel til en af hans gamle maskiner, havde spurgt ham om han ikke havde prøvet ude på museet.

67. Jens Sørensen sluttede som borgmester i Tullebølle-Tranekær kommune. En dag kom det Jens Sørensen for øre at en af hans ansatte ved kommunen havde nogle problemer med ATP. Vedkommende havde mange gange ringet og talt med folk inde i ATP huset og havde også sendt adskellige breve men havde ikke kunnet få rettet den fejl der var opstået. Det blev dog ordnet indenfor et par dage, da Jens Sørensen skrev et personligt brev til ATP der startede sådan. Kære ATP.

68. Ude i Snaremose boede en ungkarl der hed Henry Nielsen. En morgen ringede telefonen og da jeg tog røret lød det straks "Det er Henry Nielsen nu er det galt igen" nu kom jeg i tanke om at jeg for ca 14 dage siden havde været ude og rense karburatoren på hans traktor, så for ligesom slet ikke at tvivle på mit arbejde sagde jeg som gas. "Er det dig eller traktoren det er galt med" lød det svagt " Ja det er altså mig" jeg var godt nok ikke stor da jeg måtte sige at han havde fået forkert nr. Vi havde nr 51 18 09. Dokter Holten havde 51 18 05.

69. Albert Kolik savede isblokke under krigen, det foregår på den måde at han med en stor savklinge står ovenpå isen og trækker klingen op og ned og på den måde får nogle blokke savet fri. En dag da han står og saver ude på isen ved Rørslev Mose kommer der én gående forbi der deltagende spørger, " Er det ikke hårdt det der" svarede Albert Kolik "Nej ikke for mig, det er meget værre for ham dernede" og peger ned på isen.

70. Brødrene Sørensen Statene var ungkarle begge to, og de havde en Ferguson 35 benzintraktor, en dag ringede de at der var noget galt med traktoren. Jeg sendte Birger derud. Han ringede hjem på værkstedet efter ca ½ time og sagde at det var noget mærkeligt noget for traktoren bankede så mærkeligt og højlydt når han gav gas. Jeg tog en bil og kørte derud. og det lød heller ikke godt den bankede virkelig højt, jeg turde ikke køre med den, og spurgte derfor om hvor lang tid den lyd havde været der? Laurits den ene af brødrene svarede " Ja den har været der et stykke tid !! men det er altså ikke til at sidde i den larm" Der var slet ikke noget af plejlstangspanderne tilbage og krumtappen var også færdig.

71. Thomasine Knudsen Sognefogedgården i Illebølle var i flere år formand for Røde Kors på sydlangeland, men kom på en eller anden måde på kant med dem og meldte sig pludselig ud. Så langt så godt. En dag kommer Dokter Larsen kørende i sin bil og skal på lægebesøg, da Thomasine kommer på traktor ud af indkørslen og lige ud foran Larsen der dog undgår påkørsel ved at kaste bilen ud mod grøften. De er begge chokerede, men Larsen får dog sagt "Ja - det er måske i orden at du melder dig ud af Røde Kors, men at du nu også er ude efter øens læger tilgiver jeg dig aldrig."

72. Arne Kroggård var i mange år førstemand på Vestergård. En dag da han kom kørende ned gennem Humble på sin 175 MP traktor var der nogen der havde meldt ham, fordi de mente han kørte for stærkt. Så da politiet mødte ude på Vestergård for at måle hvor stærkt traktoren kunne køre, satte Arne traktoren i "Low" multi pover, så traktoren kunne ikke drives op over 30 km/t. Indtil en af betjentene spurgte " Hvad betyder det der multi power" Hvortil Arne svarede " Kan du ikke mærke hvor let den er i rattet".

73. Kunstmaler von Barnekorw der boede i den gamle købmandsgård ude i Hennetved, levede udelukkende af Porter øl. Lille Verner (Sim Simmerlimsen) var så uheldig at køre, ind i hjørnet af Barnekorw´s hus kl 4 om morgenen. Da Simmer havde sundet sig lidt og Barnekorw der lå og sov på en madras inde i stuen kom ud og råbte" Hærværk Hærværk "fik Simmer da snakket ham lidt til ro, så da Barnekorw spurgte Simmer hvad klokken var ? Så Simmer på sit ur og sagde 10 minutter over 4. Hertil spurgte Barnekorw " Morgen eller aften ?" og det var som om det beroligede von Barnekorw lidt da Simmer sagde morgen. Han gik da til ro igen da Simmer sagde at han nok skulle komme lidt senere på dagen og aftale det med skaden der var sket på huset Da von Barnekorw vågnede op på dagen havde han dog glemt alt om Simmer og ringede til politiet og fortalte at der var begået hærværk på hans hus og han vidste slet ikke hvem det var.

74. von Barnekorw havde sin faste plads på en kilometersten der stod skråt overfor købmand Christiansens butik i Lindelse. (Min kaffe og telefon er altid nr. 1) En dag kom politiet forbi og så at han sad på stenen og drak porter så de stoppede og sagde at han ikke måtte sidde så tæt ved butikken og drikke øl. Den ene betjent skridtede nu ud at der var 40 meter skråt over til købmanden, Men her brød Barnekorw ind idet han sagde. Jeg må ikke skrå over gaden og når jeg skal gå lige hen af fortovet og gå lige over gaden til trappen er der 52 meter. Så Barnekorw sidder der nok endnu da grænsen er 50 meter.

75. von Barnekorw ville gerne spille billard men da han aldrig havde ret mange penge aftalte billardklubben med han at han som betaling skulle male et billede på den ene væg i billardstuen. Han fik også begyndt med at male nogle papegøjer men han blev selvfølgelig aldrig færdig for hvad skulle så betale hans kontingent?.

76. Spøtti der købte Lindelse mølle havde som dreng været gul spejder og der gik mange historier om ham bl.a. havde han på en tur til Lohals skulle hente hvidtøl til øllebrød men da han kom med øllet havde han hældt det op i sin spejderhat fordi han ikke ville betale pant for flasken.

77. En aften jeg skulle ud og besøge Smukke Jensen ude på Købmandsgården ude ved Lindelse kom jeg forbi Lindelse Mølle og da jeg så en noget lys bevæge sig inde bag porten nede under møllen stoppede jeg for at se hvad det var. Det viste sig bare at være Spøtti der var ved at skære mønstre i møllerbilens dæk med en hobbykniv.

78. En dag da Birgit talte med Helle Weidemand i telefonen fortalte Helle at Ulrik havde været til fulleskydning og at han, da han kom hjem, talte mere sort end Carl Neger.

79. En sommer var Martin og Morten på ferie over ved Klaus ved Karl Bo og Britta i Lykkeby, hvor Britta fortalte at Martin havde sagt " Vi opfører os altid pænt når vi er ude"

80. En aften vi havde siddet oppe på loftet og set fjernsyn var Morten faldet i søvn og da jeg mente det var synd at vække ham, tog jeg ham forsigtigt op og ville bære ham ned af lofttrappen , da vi kom ud til trappen vågnede han, kikkede ned af trappen og sagde " Klarer du det Kaj?"

81. Ude ved frugtavler Bendiksen på Harnbjerg havde de en papegøje der kunne sige " Kan du sige piphans" og en dag da jeg havde rep. deres traktor blev jeg inviteret ind på kaffe. Da jeg kom ind i stuen, sad der en københavner over ved papegøjen og sagde hele tiden til papegøjen " Kan du sige piphans " " Kan du sige piphans ". Og hun blev ved "Kan du sige piphans" " Kan du sige piphans" og efter en ca. 10 min. tid kikkede papegøjen pludselig på damen og sagde " Kan du ?"

82. Jens Sørensen Stengade havde en broder der var arkitekt og boede i København, En dag fik han en pakke inde holdende 1 høne fra bror Jens. På det medfølgende brev stod under PS: Du skulle have haft 2 men den anden kom sig:

83. Vestergård Haugbølle. Jeg står og snakker med Hansen og Kroggård om en traktor de har haft i 3 år uden nogen problemer. Hansen får sagt " Vi er altid glad ved 175 eren" og Arne tilføjer " Ja -nu har vi jo ikke haft den altid endnu"

84. Vi, Svend og jeg var engang inviteret over ved Alfred Christensen Snesere, hvor vi var inviteret sammen med Hagen inde fra Nordisk Diesel vi spiste og fik noget at drikke, under rundvisningen om eftermiddagen pralede Alfred om alt det han havde lavet og opfundet, og jeg vil også sige at vi var noget imponeret, men da jeg til sidst fik sagt " Tror du ikke også de grinede lidt af Storm P i starten" var det ligesom det roligede lidt med praleriet , og Hagen morede sig.

85. Carl Annex i Fodslette var ude og køre en søndagstur med min far og mor og da de kom udfor Jens Nielsen Gyldenmose der solgte ny opgravede kartofler, ude ved vejen, foreslog Carl at de skulle købe et par med hjem, De standsede og gik ud for at købe kartofler, men da Carl så at de kostede 12 kr pundet skulle han ikke have nogen. Idet han vendte sig om kom Jens Nielsen ud mod salgsvognen med nogle flere kartofler, Carl kunne ikke dy sig for at sige at det var nogle dyre kartofler. Det hidsede Jens Nielsen op og han sagde " Ja det er også i rige bønder over fra Langeland I kan da heller ikke få det billigt nok. Nej forleden kom der en fattig kone nede fra Vindeby og hun købte 4 pund. " "Så er det derfor hun er så fattig " svarede Carl og satte sig ind i bilen.

86. Den gamle Kålund, altså Knud og Jørgens bedstefar, var en slagfærdig herre, engang kom der en dame ind og ville se på en tepotte, gamle Kålund viste damen udvalget i tepotter og der var da også en som damen gerne ville købe, men der var lige det med prisen, den stod til 25 kroner, men hun havde kun 22 kroner, sagde hun. Hvortil Kålund svarede "Hvis De skal prutte på potten er det slet ikke sådan en potte De skal have!"

87. Gamle Kålund kom gående med en hel stabel af nye, hvide flade tallerkerner. Og snublede over et eller andet nede ved kassen en fredag aften hvor hele forretningen var fyldt med kunder. Alle tallerkerne faldt til gulvet med et alvorligt rabalder, og damerne skreg, herrene peb og hundene vovede, da det lød fra Kålund " Det var da godt der var det nye jernporselæn, der slet ikke kan gå i stykker"

88. Hans Andersen nede fra Rifbjerg har bl.a. en datter der hedder Dorthe. Da hun var færdig med skolen og ikke kunne få nogen læreplads som ekspedient tog hun samtlige forretninger ned af hovedgaden på stribe, gik ind og spurgte om de ikke kunne bruge en lærling. Hun kom så ned til Kålund og fik foretræde for Knud Kålund, der også afslog forespørselen om arbejde. Dorthe vendte sig lige om mod en glashylde og strøg en lang finger hen over hylden, kikkede på fingeren og sagde "Jeg kan da starte med at tørre støv af. Hun startede næste dag.

89. Når jeg handlede med gamle Kålund sagde han altid " Sorte smede smeder bedst, men kommer aldrig ind i himlen " jeg fandt aldrig ud af hvad han mente. En dag da vor fysiklærer Anker Klemski stod lige bag ved mig da Kålund sagde det samme til mig havde Anker hørt det og spurgte næste dag i skolen hvad det betød. Jeg måtte melde pas. Jeg vidste det ikke og det gør jeg stadig ikke. Det kan være noget med smede, varme og helvede jeg ved det ikke.

90. Hans Andersens ældste datter Lene havde holdt konfirmation og var kommet op til os på Nordre Landevej for at sige tak for gaven, Lene havde lillesøster Inge med og det var Inge der var mest ivrig og fik svaret først når vi spurgte Lene om hvad hun havde fået af hvem og hvem hun havde fået hvad af. Inge var hurtigst til at svare indtil det blev Lene for meget. Hun sagde " Ja - jeg har fået svarer på."

91. En dag var jeg ude ved Sigvard Pedersen Ristinge for at rep. presser. Jeg havde Martin med og han var 2 - 2½ år og ham sendte jeg længere ned i marken for at lege i halmen, det var farligt at have ham løbende rundt ved presseren, men inden jeg er færdig med presseren kommer Martin tilbage og siger " Kom far der går en kamel inde ved siden af" Jeg forklarer nu Martin at en kamel er et stort dyr der lever nede i ørkenen, Ja siger Martin men sådan et går der her nede i marken. Jeg fortsætter -- og så har de to pukler på ryggen. men Martin bliver ved. Ja det er sådan en kamel der går hernede. Jeg bliver lidt irriteret og fortsætter med at rep. presseren idet jeg siger til Martin " Du kan da godt forstå hvad skal sådan en kamel lave her ude på Ristinge" Til sidst måtte jeg give mig og gå med Martin ned og se kamelen. For det var en kamel. En kamel som naboen, Dokter Larsens søn havde købt, så hans pensionatsgæster kunne lege med den.

92. Frugt Larsen´s ældste søn Jørgen var på min spejderpatrulje. En dag til patruljemøde så jeg han sad og savlede ned på bordet og sagde til ham " Frugt Larsen du savler jo" hvortil han svarede " Ja -- jeg har også glemt min blyant"

93. Thorkild Jensen Illebølle havde en jeeb, en Unimok, som Svend og jeg havde lovet at lave dyser på uden regning en dag efter fyraften. Så skulle Anna lave mad til os og vi skulle spise og hygge os. Da vi havde spist skulle vi ud og gå en tur. Thorkild der var gammel garder var meget ivrig til at skyde så han tog en luftbøsse med og sin riffel som vi skulle prøve at skyde med, vi gik langt ned bag gården og skal til at skyde od over vandet med denne riffel. Thorkild siger så til mig, kan du se den vejrfløj med en gammel grå Ferguson der er over på laden, kan du ramme baghjulet på den. For sådan lige at tage gas på det hele siger jeg " Jeg tager gearstangen " det var en meget lille gearstang som vi kun kunne ane var der, men --bang --der røg gearstangen. Jeg blev da helt ked af det for den så helt forkert ud uden gearstang.

94. Poul Radio havde engang til pinse, vi havde været nede hos Poul Svenstrup og skyde, glemt sin bøsse der var i et hylster, han manglede dog først bøssen et par dage før han skal bruge den til sølvbryllupsskydning ude ved Henning Bremholm. Så Poul Svenstrup kan kun svare bekræftende da Poul Radio ringer ned til ham og spørger om hans bøsse er der. Senere på dagen fortæller Poul S. så Svend at Poul R. havde glemt sin bøsse. Svend får hurtigt fundet en rigtigt gammelt bøsse der er rustent og i en skrækkelig forfatning, som han får byttet med Poul´s fine bøsse i hylsteret inden Poul henter sin bøsse. Stor var derfor Poul Radio´s forbavselse da han sølvbryllupsmorgenen skal tage sin bøsse ud af hylsteret. Den var kun --lige--fremme.

95. Amelung boede over på Rolighedsvej et par huse fra slagtedynastiet Breum. En aften vi havde spejdermøde omme ved Amelungs, kom fru Breum hen og fortalte at nu var sønnen( jeg kan ikke huske hvad han hed) lige kommet på sygehuset " Er det fordi han er så hjulbenet" sagde Claus¨s lillesøster på ca 4 år deltagende. Det havde jo af og til været oppe at vende, at alle Breumerne var meget hjulbenede..

96. Godsejer Nielsen Fårevejle, havde nogen mærkelige ideer. Han har aldrig prøvet at lukke en regning op fra os før han kom op på kontoret, hvor han smed den uåbnede konvolut over til Larsen, satte sig ned ved skrivebordet tog checkhæftet frem idet han sagde " Hvad bliver det så denne gang Larsen" og da han aldrig købte noget nyt kunne det godt være nogle store regninger han fik. En dag sagde Larsen til Nielsen. " regner du med at der aldrig er noget galt med regningerne" Hvortil Nielsen svarede "Jeg kan vel godt få rettet en fejl selvom regningen er betalt"

97. Henrik Pisk havde altid handlet med Nielsen Fårevejle Da Henrik blev syg, ringede Henriks kone Mina, mener jeg hun hed, derfor til Nielsen og sagde som det var, at Henrik var blevet syg og derfor ikke kunne tage kraturer med ned til marked i Svendborg, Nielsen sagde derfor til Mina " Hvem tager jeres egne kreaturer med til marked. ”Det gør Poul” sagde Mina, det var deres søn der kun var 12 år." Er han god nok til jer er han også god nok til mig" sagde Nielsen og de fik hans kreaturer med også. Nielsen havde fået en god handelsmand i Poul:

98. Stenhugger Holm var noget af en spasmager. Altid oplagt til en spøg, han gik meget op i sin have, en dag var vi nede ved Jørgen Dinesen hvor vi med en luftbøsse, plukkede hans tulipanhoveder af, uden at han fandt ud af hvem det var. Han mente dog nebbe at dette var nogen spas.

99. Da far fyldte 39 år havde stenhugger Holm i nattens mørke rejst en æresport på vor fortrappe, hvor der stod "Tillykke Ole Opfinder". det grinede vi meget af men fader ville have hævn fordi han blev noget til grin med den æresport. Så da Holm senere på året havde fødselsdag og havde inviteret alle vennerne ned og spise, fandt far ud af hvordan han fik hævn. Nu var det sådan at far arbejdede tit med at rep. trykkerimaskinerne omme på Langelands Avis så da de havde trykket alle dagens aviser, fik han dem til at trykke 10 ekstra aviser med en fødselsdagsartikel om Ejner Holm, sat ind i avisen i stedet for en anden artikel. men altså kun i de ti eksemplarer som han fik med. Da han kom hjem ringede han til forskellige gæster om lige at holde ind og få en avis med ned til Holms. Nu skal det lige siges at artiklen var skrevet meget fint, for på den ene side kunne det godt være sandt men på den anden side var det ikke særligt flatterende det der stod. Der stod blandt andet at Holm var et hjemmets mand og aldrig kunne finde på at gå ind i hjemmet med sko på, Holm har gjort meget for byens forskønnelse utallige er de kantsten til fortove han har leveret og også P Munks mindesten ude ved ringvejen blev omtalt. Der var nogen skandale da den blev afsløret. Der var nogen der i løbet af natten havde malet hagekors på den, og mere af samme skuffe. Avisdrengen blev også antastet og fik en avis udleveret, som skulle puttes i Holms brevsprække, nu skulle alt være i orden. men da gæsterne ankom og alle snakkede om avisartiklen. kunne far godt se at det var helt galt med Holm Han var ikke til at slå et ord af, det var i det hele taget pinligt, Holm kunne slet ikke forstå at der kunne gives lov til sådan artikel, da der var gået ca. 1 time blev far klar over at hvis de skulle have noget ud af festen måtte han gå til bekendelse og forklare hvordan det var gået til. Men nu blev Holm først rigtig sur, nu over at han var gået på den joke.

100. Niels Helveg Pedersen har sommerhus ude ved siden af Lykkebjerggård og han fortæller selv at da han var udenrigsminister inviterede han den russiske udenrigsminister Primakof til frokost ude i sommerhuset, sammen med 10 andre russere han havde i sit følge, de mødtes ved 14 tiden og de fik sildemad og snaps og øl og rygeostemad bl.a. Så gik det hverken værre eller bedre end at den amerikanske udenrigsminister Allright ringede ca. kl. 15.30 og ville snakke med Primakof. Derfor sagde Niels til Primaikof at det var Allright i telefonen og om han skulle stille telefonen om så han kunne snakke uforstyrret. Hvortil Primakof svarede " Nej jeg har ingen hemmeligheder overfor dig Niels"

101. Der var engang en fisker, der nogle dage om ugen kørte rundt og solgte fisk bl.a. kom han nede i Longelse præstegård. En dag mente præstekonen fru Back at det var temmelig dyrt det han forlangte for fiskene for hun kunne, som hun sagde, købe alle de fisk hun ville nede på Spodsbjerg bro for ca. det halve af hvad han forlangte så det var alle de mellemhandlere der tjente så godt. Fiskeren sagde derfor til fru Back " Ja jeg vil også til at have guds ord direkte fra oven, så kan jeg også spare mellemhandlerne ".

102. Kaptajnen der boede nede i Jomsborg i Spodsbjerg, havde rejst over hele verden, han havde 2 sønner den ene hed Teddy Geuseppe Schantilla Hansen den anden hed Allan Alathea Schantilla Hansen, Teddy skylder mig for øvrigt 80 kroner kommer jeg lige i tanker om. Allan samlede på bilnumre og folk sagde at han kunne huske alle bilnumrene der var på en færge. Ellers var han ikke for klog

103. På Totsholm boede der en original, han boede der sammen med en også ugift søster de kunne slet ikke klare det økonomisk. Derfor gik han ca. 6 kilometer op til rutebilen og kørte på arbejde inde på Lindø, han kørte mandag morgen og kom hjem fredag aften og havde madpakke med til hele ugen. han snakkede ikke med ret mange men da jeg rep. hans mejetærsker, snakkede vi dog af og til, og han havde alt indenfor værktøj og lignende jeg skulle bare spørge efter det, for de smed så meget ud inde på Lindø at det kunne han ikke se på. Det gik ham rigtig dårligt, han blev, efter søsterens død, da han skulle sættes ud af politiet og kongens foged så gal at han skød efter politiet

104. Poul Gas var af arbejdsformidlingen, sendt ned til Sønderup på Mariendal for at hjælpe til med at køre halm. Han havde ikke været der 1 time da Sønderup, der altid gik med stok. prikkede til ham med stokken for lige at påkalde sig opmærksomheden. men dette var alligevel for meget for Poul Gas. Sønderup skulle ikke true ham med stokken han ville ikke mere, så Sønderup kunne godt finde pengene frem han ville have sin afregning nu. Sønderup så ingen anden udvej. Et stykke tid efter mødes Poul og Sønderup en lørdag oppe ved købmand Christiansen i LIndelse, da Poul siger til Sønderup " Var det ikke noget at få betalt de feriepenge du skylder mig"

105. Købmand Ole ude ved Kock, kan skaffe alt, hans valgsprog er "Det kan vi skaffe" og det siges at da han engang mener at høre en af sine folk sige " Det har vi ikke" råber " Det kan vi skaffe" Det viste sig dog at være komunens rottemand der havde spurgt om de havde nogen rotter.

106. Engang havde Ole Kock fået en barnevogn i bytte på et køleskab. Det var ikke få der blev opfordret til at købe barnevognen. For som Ole sagde " Du kan få barnevognen med det samme, men barnet er der lidt ventetid på!

107. Eli Christensen Traktorgården Give havde vi antaget som mekaniker lige efter at vi startede værkstedet og engang til jubilæum ved Arne Hansen husmandskonsulenten faldt vi i snak om gamle dage, og han fortalte at jeg en dag var kommet ud til ham og sagt at han skulle med ud og slæbe en gammel Nuffield hjem på værkstedet, den ville hverken frem eller tilbage ved egen kraft. Det var ude hos Poul Pedersen Fuglsbølle traktoren stod og vi kunne hurtigt konstatere at den var helt gal, men at det nok var koblingen der var gået sig en tur. Jeg satte en stang imellem bil og traktor og med Eli som traktorfører gik det hjemad med raske fjed, indtil vi nåede Esbjerghulen hvor jeg pludselig ser Eli i det venstre bakspejl uden at sidde på traktoren jeg stopper med det samme og skynder mig om bag ved bilen og ser til min store skræk at Nuffield´n har mistet det venstre baghjul og at de 56 liter stiv 90 olie er begyndt at løbe ud på asfalten, Eli sagde dog at jeg var hurtig til at få skjorten af og stoppe den i bagakselrøret. Det viste sig at det var bagakslen der var knækket og derfor ikke kunne blive inde på plads.

108. Engang far skulle til bestyrelsesmøde i Kbn. og lige havde fået et nyt jakkesæt på, kom han over og sagde farvel men da vi skulle have plet malet en traktor, bad jeg ham om at komme ud i malerrummet og blande noget maling så det passede med farven, han sagde først nej, men da jeg er farveblind, fik jeg ham dog overtalt, det gik da også smertefrit han skulle bare have lidt rødt og lidt sort i og jeg rørte godt rundt i det, og skulle lige prøve om den passede i farven imedens ville han sætte lågene på malerbøtterne. Og her går det grusomt galt, idet det er en dåse med 3/4 liter sort og 1 kg rød og han vil presse det sorte låg fast på den røde dåse og lågets yderste diameter er lige nøjagtig mindre end åbningen i den røde dåse, der er lige netop så meget modstand i låget at han skal presse godt til og han presser låget fri af åbningen og til bunds i den røde dåse med det resultat at der er ikke mere rødt tilbage i dåsen, men han havde på tøjet i hovedet på briller ja overalt var der rød maling. han kunne ikke i flere år se det komiske i det!

109. Knud og Arne Kroggårds far der boede ude i Stengade hvor Knud og Else nu bor, havde gennem nogen tid haft lidt problemer med Borgersen (landmændenes revisor), idet han ville have at Kroggård på sine kassekladder skrev mere nøjagtigt hvad han brugte pengene til, altså f.eks. skrev strømper eller sko i stedet for blot skrive privat 120 kr han holdt dog op med at spørge da Kroggård skrev. Ligget hos naboens kone 200 kr.

110. Knud Kroggårds kone, Else var datter af Juul Hans ude fra Herslev på dette tidspunkt en ældre mand der kørte med bugseret mejetærsker efter en 35 benzin traktor og sled hver høst en kobling, sommetider 2 op på en sæson. Jeg sagde hver gang at fejlen sad oppe på sædet, altså det var ham selv der sled den op," Du sidder med benet på koblingen og bestemmer farten med benet" sagde jeg til ham. Dette kan en kobling ikke holde til ret længe. Han påstod selvfølgelig at han aldrig sad med benet på koblingen. Det var den samme diskussion hver gang, så en dag i høsten kørte jeg forbi hvor han høstede og så ham sidde med benet på koblingen og træde lidt ned på den når det gik for stærkt, jeg parkerede bilen bag en busk og fik mig sneget helt hen til traktoren uden han så mig det sidste stykke kom jeg fra venstre side gående hen mod traktoren, og kikkede ned på hans ben og lige idet han så mig førte han benet fra koblingspedalen og ned på trinbræddet. Jeg sagde nu til Hans "Kan du nu se du havde benet på koblingen " hvortil han svarede " Det havde jeg ikke " Der opgav jeg Hans Julle.

111. Svend og jeg spillede meget bob som børn, vi lagde bobspillet på et tæppe på spisebordet så kunne vi nemlig sidde på samme sted og dreje hele spillet så det lige passede med den retning vi skulle skyde. Men en dag vi var ene hjemme gik det galt, vi var så uheldige at køen ramte et glaskræmmerhus på en fem armet lysekrone der sad midt over bordet. Glasset gik selvfølgelig i stykker men ved at fjerne den ene arm og fordele de 4 andre arme havde vi fået en fire armet lysekrone, det var først mange år senere vi fortalte om uheldet.

112. En anden gang gik det også galt, idet vi ikke ser en skrue der lå i tæppet vi kørte bobspillet rundt på på bordet, men vi kunne da vi fik tæppet af bordet igen se en ridse i bordpladen, der nøjagtigt viste hvordan vi havde drejet bobspillet

113. Risto en finnedreng der var opdraget (eller det er nu så meget sagt) ude ved KLæsø i Illebølle var en stor pralhals, han havde oplevet meget, en dag vi stod over ved Svend Radio i Lindelse. Det var tit der de unge var om aftenen, Svend var en flink fyr . Jaa---ja-ja----jae. eller noget i den retning sagde han altid, nå men tilbage til Risto der fortalte, at forleden dag da han var ude i nordet og fiske, fik så stor en fisk på krogen at han efter at have kæmpet med den længe måtte opgive at få den op i båden, nåede hen til en bundgarnspæl hvor det lykkedes ham at fortøje båden og fisken. Han var løbet op for at finde nogen der kunne hjælpe ham med fisken. Men da han kom tilbage var både pæl og fisk og båd væk. Fisken var stukket af med det hele, det værste var at jeg tror han selv troede på det.

114. Svend Radio henne i Lindelse kunne godt lide wienerbrød. han kunne hurtigt sætte et par stænger til livs. Og så kunne han slå de største skier jeg havde hørt. Det fortælles at han godt kunne lide grønlangkål og at han en dag kroen havde på tilbud: ”Spis hvad du kan” var Svend gået derover og havde spist lige til han gik ud og brækkede og derefter ind igen og spiste videre. Om Svends kone kan jeg kun huske at hun havde de længste og lavest hængende tits jeg nogensinde har observeret.

115. Så var der Kødløse, en meget mager mand, der kørte en rute med bagerbrød oppe fra en bager i Humble tror jeg nok, Men det er nu også lige meget, men historien er at han kørte og havde kørt for denne bager i flere år, men en dag kom der dem noget på tværs og han fik at vide at han var fyret, men Kødløse var ikke sen , han kørte ud til fru Lassen, bageren i Tryggelev og næste dag kørte han samme rute. Blot var det nu fra fru bager Lassen.

116. Jeg kan huske at når jeg havde nogen med mig ude at køre i servicevognen skulle vi altid ind ved fru Lassen og købe wienerbrød, for hun sagde " GODDAAAG" med så megen kraft at det rungede i glashylderne ude i butiksvinduet, det hyggede vi os meget over.

117. Tryggelev var der en skotøjshandler lige overfor kirken har var så uheldig at blive hjemsøgt af tyve uden at han opdagede noget før senere. Tyvene, vist nok to ægtepar var så snu at herrene om natten skaffede sig adgang til butikken, tog skoene med ud i bilen hvor fruerne sad og prøvede de forskellige sko, og når de havde fundet et par de kunne lide og som passede, satte resten af skoene på plads igen og også æsken fra de sko de havde holdt . Så der gik et stykke tid inden det blev opdaget.

118. Husmandskonsulent Kurt Melander Peløkke sidder en dag og snakker med far om skoler, og hvad de lærer på skolerne. Far siger at de ikke lærer at stave ordentligt, lærlingene kan ikke stave siger han, børnene skal have at vide at de for at kunne klare sig skal lære at stave ordentligt. Melander mener at det skal, som han siger, ”leges ind i dem,” hvortil far siger ” hvad hjælper det så når jeg siger til læredrengene, at nu skal de skrive ordentligt” og de så blot svarer ” skal vi ikke hellere lege”

119. Omme ved Rønje arbejdede lige efter krigen foruden min fader også Albert Volvo, Svend Radio ( han kørte på en stor motorcykel) også Oluf Christensen senere folkevognsforhandler. Albert Volvo senere Volvo forhandler solgte i sin fritid af og til en bil som han selv havde ordnet. Bl.a. solgte han er lille sportsvogn til en kvindelig laburant der arbejdede ude på sygehuset men som boede lige overfor Rønje i det høje hus aller højest oppe, Men hun havde med mellemrum besvær med at starte denne bil så Albert måtte af og til starte den for hende, hvad han også gjorde med glæde. Et år den 1 april havde min far været en tur i byen for at starte en bil, og da han kommer ind på værkstedet igen siger han til Svend Radio, " Sikken hun sidder og malker den, den lille derover" Albert hører også hvad fader siger, men siger ikke noget. Et lille stykke tid efter går Albert hen bag i værkstedet hvor han har sit skab, han lukker skabet op tager sin arbejdskasket af og sin fine hat på, kikker sig i et lille spejl han har siddende indvendig på lågen, retter lidt på hatten og går ud af værkstedet og hen over gården. Alle på værkstedet lister efter Albert og går over i Rønjes butik hvor de kan se Albert nærme sig bilen, Albert kikker lidt på bilen , kikker så op mod lejligheden, sætter sig så ind i bilen, og den starter med det samme, Albert stiger ud af bilen, kikker op mod lejligheden, kikker lidt på bilen igen, og går så ind i opgangen ----og der er fart på da han et ½ minut senere skridter over gården. Der er aldrig nogen der har fået at vide hvad hun sagde.

120. Bjarne Kaae boede i starten oppe i Søndenbro ved side af sin moster Irma. og han havde lovet os en fest hvis vi hjalp ham med at køre skidt væk fra haven, det blev en fin fest. I festen deltog foruden mig og Svend, Bukse Jensen der lagde bil til, Bernhard Mogensen der kom med ålene, Lille Alex, Kirsten og Bjarne. Vi fik godt og spise og ud på aftenen fik vi besøg af Bjarnes fætter der var på besøg inde ved Irma, idet han kommer ind siger Svend Åge "Du ser sulten ud vil du ikke have noget at spise" Kirsten var vist på wc, men Svend Åge går ud i køkkenet og smører 2 fine stykker med leverpostej som fætteren straks går ombord i og han har lige taget det sidste stykke, da Kirsten kommer ind. Da hun ser stykket med leverpostej ryger det ud af hende, "Jamen det er jo hundeleverpostejen" fætteren spiser dog op som om han slet ikke har hørt det. Vi andre har svært ved at holde masken, men det var ikke det værste. Næste dag da fætteren står inde foran Irmas hus, kører Svend Åge forbi med lastbilen, ruller vinduet ned og siger " RRRRRRR VUF _ VUF " der er vi færdige.

121. Bjarne Kaae var i murerlære ved Herluf Thyesen Søndenbro og var med til at bygge Holmands hus i Nordenbro hvor det var Laurits i Nordenbro der lavede tømmerarbejdet. En dag de begge arbejdede på huset, sagde Laurits til Bjarne " Hvis du var min hund, havde du fået at vide du skulle klippes" men Bjarne sarede promte "Hvis du var min papegøje havde du fået at vide du skulle holde din kæft" Laurits blev gal , det var ikke almindeligt at læredrengene svarede igen,

122. Lige udenfor Rudkøbing mod Simmerbølle ligger et lille sted på højre hånd, det kaldes minestrygerstedet fordi der i tidernes morgen boede en ungkarl der havde en bestyrerinde det hed Mine. Hende strøg han vist lidt efter. Derfor hed han aldrig andet end Minestrygeren

123. Chr. Vinsten der ellers aldrig gik til andespil, var engang lokket med til spil ude i Tullebølle. Hans kone Mina var meget ivrig og gik meget op i spillet, men Chr. kedede sig bravt, han manglede pludselig kun et nummer på en række det var nummer 66 som han så lagde på selv om den ikke var råbt op, da konen får øje på at Chr. har en række fyldt, skubber hun til ham og siger " Du har jo en række fyldt råb dog banko," men Chr. tager den med ro og siger til Mina " Nej der er mange der har mere gavn af den and end os lad dem bare få den" det forstår Mina slet ikke men Chr. råber stadig ikke, " Hvis du ikke råber, så råber jeg " siger Mina, men Chr. forbliver rolig og siger så til Mina " Du vandt da 2 ænder i sidste uge så vi kan da ikke være bekendt at blive ved" Endelig blev 66 råbt op og Chr. gik med til at råbe banko. Mina var dog stadig utilfreds med Chr. for det viste sig at de måtte dele anden med en anden, da der var 2 der fik række med nr 66. Det var før der blev fuld banko.

124. Nede i Lykkesholm boede Michael en ældre mand der kørte rundt og solgte æbler fra en lille bil, og han sagde altid " Skal jeg tage den frem du" når han ville sælge os en pose æbler. Han kom tit ud på aftenen i mørkningen "Skal jeg tage den frem du" han mente om vi nu ville se kvaliteten, engang Ejvind Egemose og jeg kom til at snakke om ham fortalte Ejvind at Michael engang havde plukket alle æblerne på et træ i deres have, uden at sige det til dem. Men at han så engang senere gratis havde stillet en pose æbler og havde sagt til dem at nu kom de nok ikke til at mangle æbler i den sæson. Jeg mener han blev kaldt et eller andet men kan ikke huske hvad.

125. Ejvind Egmose har fortalt at engang han var ude at spille til et sølvbryllup hvor Augusta serverede, sagde til Augusta at hun lige skulle give musikken et prej, når de kom ind med desserten, for så ville de lige spille lidt specielt. Det går hverken værre eller bedre end at lige pludselig går begge fløjdørene ud til køkkenet op og Augusta træder ind og råber ud over forsamlinger " Nu kommer de fandenneme med raketterne" og serveringen kommer ind med desserten med et tændt romerlys på hver tallerken. Jeg fik aldrig hørt om de fik spillet noget specielt.

126. Birgit og jeg sidder ude på Lindelse plejehjem inde på Theas stue da vi kan se der kommer en plejer gående forbi støttende en gammel mand der går med super små slæbende skridt. Da vi hører plejeren sige til manden ”Kan du ikke tage lidt større skridt?” ” Jo det kan du sataneme tro” siger den gamle mand og fortsætter med de små skridt.

127. Svend og jeg var ikke så pivede med julegaver til hinanden, det faldt mormor, Marie Sørensen for brystet da hun fik at vide at Svend gav 1000 kr til mig i julegave. Han havde da heller ikke respekt for penge. Det hjalp lidt da hun så at Svend også fik 1000 kr af mig.

128. Den første juleaften Svend ikke skulle holde jul sammen med mig men derimod skulle være sammen med Bodils familie ved hendes far og mor ( Verner og Rosa ) ude på Æskelund 30 km syd for Rudkøbing. Havde jeg spurgt Bodil hvad Svend ønskede sig til jul og hun svarede at han ønskede sig en sofa, det var godt nok flere penge end jeg havde regnet med, men han skulle nok få sin sofa. Kl 11,50 den 24/12 kørte Birgit og jeg ned til møbelhandler Rasch og spurgte om han ikke havde en gammel sofa til et par hundrede kroner som vi kunne købe med fuld returret, og han havde lige netop sådan en gammel en til 200 kr, som vi smed op på ladet af Pich up´en vi havde og kørte ud til Eskelund med sofaen. Vi kører ind i gården og jeg stiger ud og skal til at tage sofaen , men der var ingen sofa, vi måtte have tabt den, vi hurtigt ind i bilen igen og kommer ud af gården uden at de opdager at vi havde været der. Vi kører nu mod Rudkøbing igen og ser først sofaen ligge i vejkanten ude ved Frugtindustrien lige udenfor byen , denne gang binder vi sofaen til ladet og kommer da også ud med sofaen idet Rosa, Svends svigermoder, kommer gående over gården. og spørger om hvad vi skal med den gamle sofa. ” Det er julegave til Svend” siger jeg idet vi læsser den af og jeg spørger om hun ikke nok vil sy den lidt på det ene armlæn da vi indrømmer at vi har tabt den og den dermed fik en lille skramme, hun tror ikke sine egne øjne og siger. ”Den kan i da ikke give ham!” Men allerede samme aften havde Svend solgt sofaen til Bodils broder Hans Henning,

129. Ude i Skebjerg boede en ældre landmand der hed Thiesen, Ulrik og Geltings far, der fortaltes om ham at han havde været med i 1, verdenskrig ved fronten i Frankrig, som tvangs udskrevet sønderjyde, det var i alt fald en brav gammel knark. Jeg kan huske engang jeg var ude ved ham og det blev et forfærdeligt isslag, det var umuligt at stå fast, men han tog strømperne af og trak dem udenpå støvlerne, så var han gående. Men nok om det. Engang Svend var ude at reparere hans traktor havde han vist Svend rundt inde ved grisene og han kunne fortælle nøjagtigt hvor mange grise de forskellige søer fik, den der får 11 grise, og den der får kun 9 stk, det vidste han. Svend spurgte ham hvordan han kunne vide det. Thiesen forklarede nu Svend at han altid kikkede soen i øjnene når ornen var på , og det passede altid med at den blinkede en gang med øjnene for hver gris den senere fødte.

130. Arbejdsformanden for kommunearbejderne hed i mange år Ejner, med øgenavnet Killerjan, om ham fortaltes følgende historie: Engang han havde tandpine og var gået ind til dokter Larsen for at få tanden trukket ud , skulle han først bedøves, men doktor Larsen gav ham 2 sprøjter med bedøvende midler men lige meget hjalp det, han var stadig vågen, derfor gik Larsen ud i haven og fandt en skovl og satte krøkken op under hagen på Killerjan og han faldt i søvn med det samme.

131. En af arbejdsmændene ved kommunen kunne ikke sige tre, så han hed aldrig andet end ” To bajer og ´en til”.

132. Avlsbruger Jørgensen var en stor, stille og rolig mand. Der en dag i høsten kom gående ind på værkstedet og spurgte mig om vi havde noget vand, jeg sagde til Jens Hovgård at han lige skulle fylde en spand med vand og spurgte derefter Lars Jørgensen om mejetærskeren var blevet varm, for jeg havde godt set at han kørte og mejetærskede lige over på den anden side af brovejen. Men ” Nej ” sagde han ” Den brænder” Det kan nok være vi fik fart på.

133. Jens Højte over på Tåsinge var gift med en skolelærer, der arbejdede på en skole over i Svendborg. Om hende fortalte Jens at hun havde så kort arbejdstid at hun forleden dag på vej til arbejde havde mødt sig selv over på broen på vej fra arbejde.

134. Om doktor Larsen gik der engang vedholdende rygter om at han var død, da han nogle gange havde hørt disse rygter satte han en annonce i avisen, hvori han skrev ” rygtet om min død er stærkt overdrevent”

135. En af Rudkøbings originaler var Aksel med øgenavnet Skvat. Han var søn af Rudkøbings største vognmand og var gift med en sygeplejerske fru Højby. Han drak vist nok rimeligt meget og talte altid om bilerne ”Blå vogn du, gule hjul du, kører dag og nat du, aldrig varm mad du.”

136. Jeg kommer også til at fortælle om Vaduerne brødrene Sørensen ude i Stat Ene. De sluttede næsten hver sætning med vadu. Altså ”hvad mener du vadu, mener du ikke også det vadu, kan det dog passe vadu. Så de hed aldrig andet end Vaduerne og de ville ikke snakke om andet end kvindfolk. Vi snakkede altid om at nu måtte vi passe på med ikke at sige vadu, og med det resultat at det fik vi altid sagt.

137. Knosten (Knud Hansen) ude i Herslev, havde engang de havde stået nogle stykker over ved Svend Radio sagt at det var også en skam at han ikke kunne få nogen til at morgenmalke sine køer for det var så trist at skulle tidlig op når han havde været til fest om aftenen. Poul Gas nede fra Vindeby var stor i slaget og siger ” Hvor mange geder har du” ”Jeg har kun 18 der malker ” sagde Hansen ” Dem klarer jeg du ” sagde Poul Gas og det var så en aftale. Jeg ved ikke om Hansens forbavselse var ret stor om morgenen kl 8 da Hansen kom hjem og Gasmesteren samtidig landede på knallert, og undskyldte sig med at vækkeuret ikke havde ringet. Hansen var godt nok lidt irriteret over at Poul kom så sent og gik ind for at skifte til malketøj. Han måtte dog hygge sig da han kommer ud i stalden og Poul var ved at få køerne på plads, de var lidt urolige fordi der var en ekstra mand i stalden og Poul tager en af køerne i grimen og vil føre den op i en tom bås, men koen slår lidt med hovedet og Gasmesteren falder ned i grevningen men holder fast i grimen imedens koen trækker Gas 3-4 meter i grevningen, men han slipper ikke og da han kommer op at stå siger han ” Kan du se jeg kunne holde den ”

138. Ude ved Knosten i Herslev havde Madsen og jeg engang lovet at malke køerne en søndag morgen da Hansen skulle til fest lørdag aften. Vi aftalte at vi skulle have 10 kroner for hver liter mælk vi fik mere ud af køerne end han fik ved en morgenmalkning, til gengæld skulle vi give 5 kr for hver liter vi fik mindre. Vi havde aftalt at han skulle mærke de golde køer med et stykke bindegarn så vi ikke fik malket dem. Nu var det sådan at Hansen lige havde fået 3 køer nede fra Placergården og de var ikke til at få til at stå stille når de skulle malkes, så dem havde Knosten ikke regnet med at vi fik malket. Men Madsen vidste på råd, da vi kom til den første besværlige ko, trak han et stykke reb rundt om koen lige bag forbenene og strammede det alt hvad han kunne så koen blev næsten en halv meter længere og måtte slippe luften ud af lungerne og den stod totalt rolig under malkningen. Vi vejede al mælken før vi kom den i køletanken og vi fik 4 liter mere end Hansen plejede. Det skal lige siges at vi malkede en gold ko (den havde tabt bindegarnsmærket) 2 gange, fordi vi ikke mente den gav ret meget. Så Knud måtte have dyrlæge til den. Jeg vil lige tilføje at vi malkede i undertøj, fordi vores fine tøj havde vi hængt udenfor, fordi det ikke skulle lugte af ko.

139. En dag medens vi boede oppe på Nordre Landevej , kom den generte præst fra Simmerbølle for at aftale Mortens barnedåb, og han går ind til Bodil og Svend nedenunder, men de forklarer ham så at Birgit og Kaj bor ovenpå, og det fortælles nu at jeg skulle have sagt at Svend og Bodil levede på Polsk nedenunder. Det tror jeg nu ikke på.

140. Johannes Banke, Carlos far, skulle have sin første folkepension og ville selv hente den oppe på kommunekontoret og gik ind i brugsen i Tranekær og spurgte en lærling der stod bag disken om han ikke kunne få en bærepose, Arnold brugsmanden der er jagtkammerat med Johannes står lidt længere væk og er lidt nysgerrig og kan ikke dy sig for at spørge om hvad posen dog skal bruges til. Hvortil Johannes svarer ”Den skal jeg have min folkepension i”

141. Johannes Banke har engang duperet mig. Det var engang jeg mødte ham ude på Karlebjerg i Hennetved hvor Johannes var ude at se på køer, han gik ned foran rækken og kunne kende køerne, så han kunne sige at den ko var afkom af den og den, han kunne sige hvem moderen og også hvem faderen var ved de fleste af køerne Det var utroligt, men han gik meget op i avl, også ved køer !og der skete ikke meget i Tullebølles natteliv som Johannes ikke vidste Han har også avlet de største tamme ænder jeg nogensinde har set.

142. En tidlig pinsemorgen vi skulle på den årlige pinsetur, kom Ebba ind i stuen oppe på Nordre Landevej og ser ´en ligge og sove på sofaen , og da hun tror det er Svend, siger hun ” Svend - Svend du skal op, vi skal på hestetur” det viser sig dog det er Flemming Olsen der ligger der og han siger blot ” Så er det godt det ikke er mig der hedder Svend ” og lægger sig om på den anden side.

143. Vi var engang til delitant i Østerskov forsamlingshus sammen med brormand, og han vidste lige nøjagtigt hvor vi skulle sidde for at få mest ud af aftenen. Vi skulle sidde lige bag ved Niels Graver fordi han havde sådan et dejligt grin, alle ventede nemlig på at Niels skulle grine først og når han så var færdig grinede resten. For øvrigt spillede Kresten Mælkekusk til ballet bagefter, han spillede på harmonika og så var der en der spillede på trommer. Herlig fest.

144. Omme i Sidselsbagersgade havde slagter Kroun en slagterbutik, det var en ret stor butik. Der var gamle Kroun, og hans kone fru Kroun og så var det et par lærlinge til at ekspedere. Hvis en kunde f.eks. havde sagt at hun skulle have et koteletstykke til 40 kr. og fru Kroun skar et stykke af , vejede det altid lidt mere, altid kunne hun skære det så nøjagtigt af, og så lagde fru Kroun hovedet lidt på skrå og sagde ”Der er altså lige for 46 kr. gør det noet frue” og det gjorde det normalt ikke, kunden betalte de 46 kr. Det siges dog at en dag kom der ´en ind og bestilte en steg til 80 kr. og da fru Kroun havde skåret et stykke af, vejede det og sagde med hovedet lidt på skrå ”Der er altså lige for 90 kroner, gør det noet frue” -- ” Nej det gør ikke spor” sagde kunden, lagde 80 kr. tog stegen, sagde tak, og gik med den.

145. John Hansen Bøsselykke var i mange år traktorfører på Nordenbrogård, og bemærk lige stedet, de tre andre traktorfører var på Brolykke. Inspektør Christiansen måtte derfor hver morgen køre først til Brolykke og sætte Arne, Johannes og Valdemar i gang og derefter om på Nordenbrogård og sætte John i arbejde. Så var der en dag da Christiansen skulle til et møde, tidligt på formiddagen, sender han Arne ud og pløje på Nordenbrogård, og siger så til Arne ” Du kan lige sige til John at han sammen med dig skal pløje Vestermarken, fordi jeg får ikke tid til at køre ud til John og sige det til ham, fordi jeg skal til det møde. Arne siger med det samme at han ikke meget for at skulle sige det til John, men Christiansen får Arne overtalt. Og ganske rigtigt, da Arne siger til John at Christiansen har sagt at de skal begge to pløje marken, siger John ”Det vil jeg have skriftligt”

146. Da vi flyttede ud på Nørrebro, var der på grunden et lille dam med en ø i, og da Ove Arnoldsen (Nolles) far ordnede haven og han foreslog at vi skulle have nogle høns og et par vildænder til at ruge vildandeæg ud. Første år fik vi ruget 37 ænder ud og de blev ikke stækket, så da kontormanden og Ove havde gjort klar til at fange ænderne sammen med en lærling, fløj alle ænderne i én flok, de fløj dog kun en runde og kom pænt tilbage og landede indenfor hegnet igen, så der blev passet mere på denne gang. De blev da også alle sammen fanget på nær en som slet ikke ville op af vandet men gemte sig inde under nogle grene der hang ud over dammet. Ove fik dog snittet en kæp og gjorde meget ud af at komme på den rigtige side af anden, endelig kom han over på den anden side af anden, fik skubbet til den med kæppen og puss puss puss. Det viste sig dog at være en lokkeand som lærlingene havde taget over i fars bil . Ove glemte det aldrig. Sådan nogle forbandede hvalpe. De havde bare at passe deres gode arbejde.

147. Verner Madsen Eskelund havde engang inviteret til fest og far og mor, Svend og jeg var også med ud på aftenen skulle vi have kaffe og Verner mente vi skulle have en likør til kaffen og henter en flaske solbærlikør i kælderen og de fleste tager også en, og der blev skålet og folk sagde ”aah” og nød rigtig likøren, bortset fra Ove Nielsens Else der sagde ” Det her er blommesaft” Og det var det

148. Sidste gang jeg kørte med rutebil var fra Rudkøbing til Odense og da rutebilen nr.800 kører ind på holdepladsen ved Ringvejen , ser jeg godt der står Rudkøbing foran foroven på bussen, så jeg spørger derfor chaufføren om denne bus går til Odense og han svarer bekræftende så jeg sætter mig roligt ned. Vi starter og kører mod Odense, ved Svendborg kører vi ned under viadukten for der er en holdeplads inden vi kører op på Odensevejen igen. Der står også et par der skal med og de spørger også om bussen går til Odense og siger samtidig at der står Rudkøbing foran på bussen. Chaufføren takker og rejser sig for at dreje det rigtige bestemmelsessted frem, men han ser ud til at betænke sig et øjeblik, vender sig så om mod passagererne og spørger så ”Hvor vil I hen??”

149. Mads Hansen havde aldrig været andre steder end på Langelandsbanen. Han lavede alt forefaldent arbejde han fik alle de sureste tjanser. Svend Jansen har bl.a. fortalt at de altid kunne få Mads til at møde tidligere end de andre når der skulle tændes op i rangerlokomotivet så kedlen var varm når de mødte, Mads sagde aldrig nej, når han så kom og skulle have sin løn og direktør Jørgensen (han havde de længste øreflipper jeg nogensinde har set) når han så arbejdssedlen med alle de timer Mads havde haft, rev han sedlen i stykker og sagde så. ” Du får hvad de andre får for jeg kan ikke sådan gøre forskel på folk.” De kunne ikke undvære hinanden. Men var der en ting Mads ikke ville var det at køre med bus. En dag der var nogle buschauffører der var syge måtte Mads dog køre Lohalsbussen. Til aften kom han ind og afleverede skuldertasken og kontormanden så at tasken var tom spurgte han Mads om der slet ikke havde været nogen med bussen. Mads måtte indrømme at han havde sagt til alle der havde kørt med at de bare kunne hoppe ind for det kostede ikke noget ”For jeg kører vejen alligevel.” Som Mads sagde.

150. Mads Hansen på Langelandsbanen kørte en overgang grisebil til slagteriet han kørte sammen med en lille en der var gift med sådan en stor en, de boede nede overfor skolen, lige ved indgangen til fodboldbanen, jeg kan ikke komme på hvad han hed. Men nok om det, det jeg vil fortælle er at de hyggede sig når de hentede grise, de brugte sprogets værste gloser når de bl.a. ved Skipper på Herslevvej han var en smule missionsk hentede grise Så udfoldede de sig * Kan du se at få lettet rø--- din in----, Sa--- til en ho------ af en Sm----, du skal FA----- få med mig at bestille, hvis du ikke flytter dig nu, for ved GU-, Sa---, og Je--- skal jeg nok vise dig hvem der den største og stærkeste Sa--- der kan gå på denne jord. Skipper stod og korsede sig. Jo de lagde ikke fingrene imellem. Det var Arthur han hed

151. På Tåsinge i Gl. Nyby ved siden af Johannes Ottesen boede der en landmand der af og til kom silde hjem med en lille blæser på. En nat kom han kørende hjem i bil og ser til sin skræk at der holder en politibil inde i gården og der står to betjente ved siden af bilen, landmanden tager sig nu meget sammen og kører bilen ind i garagen og kommer langsomt ud, begyndende en forklaring. Politiet går dog lige til sagen og siger ”Ja, det var nu ikke derfor vi kom, men det var sådan at vi har fundet frem til at det var din kvie der er kørt ned oppe på landevejen, kvien er død men der er ikke andre der er kommet til skade, så vi vil lige fortælle dig at de to andre kvier der også var brudt ud af indhegningen er fanget. Flinke betjente

152. En dag jeg snakkede med Johannes Ottesen i Gl Nyby fortalte han at han havde engang haft en Massey Ferguson 630 mejetærsker med en Raufendorf presser bagpå, dem kendte jeg godt vi havde også et par kørende med presser på, Johannes sagde nu” Der var ikke mere halm i sådan en balle end jeg måtte have 2 med når jeg skulle skide.”

153. Vognmand Albert Kolik gik ud som høstkarl i starten han havde vognmandsforretning når det hneb med vognmandskørsel En dag var han ude og hjælpe ude ved Verner Madsens far ude på Eskelund, og da Verners mor ved drikketid byder øl rundt og råber op til Albert der alene tog halm fra oppe på loftet , ”Hvor mange er i deroppe” råber Albert tilbage ”Vi er Albert , Jensen, Kolik og mig” han var nemlig alene deroppe men fik 4 bajere sendt derop.

154. En søndag morgen efter en Kielerfærgetur sad Nielsen og mig og et par andre gutter ude i køkkenet, oppe på Bagenkop kro og snakkede med Margot, der havde pølsevognen nede i Ørkildsgade i Svendborg. Hun havde sammen med en veninde været med på Kielerfærgen og de var her faldet i snak med Nielsen (Niels Jørgen) og vi andre. Det var blevet hen på morgenen oppe op kroen. Margot rejser sig, kikker på klokken og siger ”Jeg skal lige ud og ringe til forretningen” Hvortil Nielsen forbavset siger ” Den troede jeg da du havde med??

155. Knud Aguas sidder og snakker med Ebba , da Ebba kommer ind på et emne hun en overgang snakkede meget om, nemlig giftemål Ebba siger til Knud at nu kommer din broder maleren Svend Åge hjem til pinse så kunne vi da passende blive gift, hvortil Knud svarer ” Jeg tror nu ikke Svend Åge vil giftes med dig”

156. Død fugl falder ikke ud af reden” er en fin bemærkning at give en der har glemt at lyne bukserne op. Jeg har selv fået den af Lisbeth Lorentzen.

156. Det fortælles også om Nielsen Fårevejle, at han en dag sammen med en karl han havde, var ude og se til nogle kvier der gik ude på Bomgårdens marker. Her fandt de en af kvierne faldet i et dam der var i marken og den kunne ikke komme op igen. Nielsen siger nu til karlen ” Hvor er det dog godt det er dig jeg har med, for du er den eneste i miles omkreds der tør springe ud og binde et reb om mulen på kvien så vi kan trække den op. Hvor er jeg dog glad for at det var dig jeg tog med” Og han gjorde det sgu !!

157. Min far var handelsmand og han købte og solgte bl.a. bøsser, altså jagtgeværer og en dag havde han købt en gammel Hushvarna bøsse, og da han vidste at Nielsen Fårevejle havde sagt at han var ude efter sådan en kørte han ned for at vise ham bøssen Det var netop sådan en bøsse Nielsen var ude efter, men da Nielsen ville have at vide om bøssen samlede ordentligt måtte far indrømme at han aldrig havde skudt med bøssen så han vidste det ikke, men Nielsen var ikke rådvild, han stillede sig lige foran en nykalket gavl i kostalden og skød lige ind i væggen og bøssen samlede godt, dog lidt mere med højre end med venstre løb så det var vist OK

158. En aften var vi alle 4 inde i Fyens Forum og se Viktor Borge. Da han havde været på scenen i ca. 15 minutter og står og fortæller om sin familie, bl.a. om sin fader der havde spillet i Københavns Symfoniorkester i 25 år, så familien næsten ikke kunne kende ham da han kom hjem. Der kommer nu en kontrollør gående op mellem stolerækkerne og kikker sig meget nøje omkring, han går derefter på tværs foran scenen og går op mellem de næste stolerækker, vi kan godt se at det distraherer Borge lidt, men han fortsætter med at fortælle om sin familie, om sin bror opfinderen der opfandt en tyverialarm som desværre blev stjålent fra ham og at det var ham der fandt en medicin der ikke var nogen sygdom til, og det var også ham der havde opfundet ” Five up ” og ” Six up ” men som så pludselig døde. Men tilbage til kontrolløren der nu kommer op mod scenen mellem de sidste stolerækker. Nu kan vi se at Viktor Borge har fået nok og går frem mod scenekanten og siger henvendt til kontrolløren ” Hej De der, er det mig De leder efter ? ” Salen jublede og vi troede at det var noget der var aftalt, indtil vi næste dag læser i avisen at der var nogen der havde ringet ind under forestillingen og sagt at der var anbragt en mappe med en bombe i inde i salen. Det var altså den mappe kontrolløren var sendt ind for at finde. Borge kunne derfor ikke have vidst at kontrolløren kom, så det var en super bemærkning mener jeg. ”Er det mig De leder efter ?”

159. På et skilt i vinduet på det lokale værtshus HVER AFTEN INGEN MUSIK

160. Kurt Melander husmandskonsulenten har engang fortalt at han sammen med maskinkonsulent Pedersen ved et dyrskue havde stået og talt om den grå Fergusons fortræffeligheder, havde Melander sagt at den kunne klare alt det som hestene før havde klaret , lige med undtagelse af det med føl. Hvortil Pedersen sagde ”Har I ikke prøvet uden gummi.

161. Ved et dyrskue var Melanders søn Bo, der ikke var ret gammel, kommet væk fra sin fader og stod for sig selv og var helt ulykkelig. Det er der en dame der ser og hun går hen for at trøste ham og siger ” Er du blevet væk min lille dreng” Hvortil Bo svarer ” Nej, det er min far der er blevet væk”

162. En dag kom Falck med en brændt F 630 mejetærsker over fra Borgersen i Skårup, den var brændt og skulle rep. Falck havde for at transportere den hævet bagenden op og trukket den baglæns på sine egne drivhjul, jeg tænkte godt nok at falckmanden stod med lidt spredte ben, og da han vendte sig om kunne jeg se at han havde tisset i bukserne,. Da jeg nu gik ham på klingen og spurgte om der havde været problemer undervejs, måtte han indrømme at ude midt på Svendborgbroen var mejetærskeren pludselig kommet i slyng og han troede at den ville gå igennem rækværket og trække ham med også . Det var for øvrigt Christian Andersens bror, altså Svend Andersens Langelands Korn søn, som af bar skræk havde tisset i bukserne. Han lånte et par tørre bukser med hjem..

163. Jeg var en dag over ved Knud Jensen Bjarnemark og rep traktor og blev budt ind på kaffe, da fruen spørger om jeg kender Kurt Melander og hans kone Knud Jensen fortæller nu at de om søndagen havde været ude og bade ved standen på Ristinge, Her havde de set en meget smuk og flot dame, som de havde fået at vide var fru Melander Knud Jensens kone fortalte nu at hun var noget spændt på at se den flotte mand der passede til den flotte dame, og tænk dig, sagde hun, han havde en stor mave.

164. Knud Jensen Bjarnemark var meget påpasselig med penge, en gang til høstgilde ved Kaj Nielsen Sognefogedgården sad jeg ved siden af ham (han er bror til Ingrid, Kajs kone) og han fortalte at der lige før høst havde været tilbud på øl i Brugsen så der havde de købt sommerens kasse. Når jeg så tænker på at der på en almindelig sommeraften i Kaj og Ingrids have godt kunne samles så mange at en kasse ikke forslog aftenen ud. Skovfoged Hansen, Thorkild, Kajs mor, Louis, Ingrids Søsters svigerfar, fagforeningsmanden to – tre skovarbejdere, bl.a en der altid skulle have støvlen af det ene ben som altid blødte. Jeg kan ikke huske hvad han hed.

165. Karl Larsen Vemmenæs var ungkarl og boede på en gård med glaserede tagsten. Han var noget af en original. Han fortalte engang at han aldrig havde fejlet noget bortset fra engang han var kommet hjem til aftentid og skulle til at spise, havde han ikke lyst til maden, og han skiftevis frøs og svedte, han havde det meget skidt. Han kom nu i tanker om at han havde hørt om én, der også havde været sløj og derfor havde drukket en halv flaske snaps og det havde kureret ham. Karl tænkte at kan det hjælpe ham kan det også hjælpe mig. Han tog derfor en halv flaske snaps med op i soveværelset, satte sig på sengen og drak det halve af snapsen, men skal det hjælpe skal jeg nok drikke det hele, tænkte han og tømte flasken. Da han 30 timer efter vågnede fejlede han ikke noget.

166. Samme Karl Larsen fortalte engang at han havde købt en ildslukker, en ret stor en, med en lille slange på ud til dysen. En dag ville han dupere naboen, fortalte Karl, så da naboen gik og ordnede hegn nede på engen tog Karl sin nye ildslukker på traktoren og kørte ned på marken ved siden af, hvor han satte ild til nogle grene der lå oppe i hegnet, og nu lod han som om ilden løb fra ham, han tog derfor sin nye ildslukker og ville slukke ilden med den. Det gik dog ikke så godt for da Karl trykker på udløseren har han ikke godt nok fat i slangen med dysen. Derfor farer slangen rundt i luften og sprøjter til alle sider, det eneste de blev slukket var min cigar, fortalte Karl, og så fik naboen sig et billigt grin.

167. Karl Larsen Vemmenæs købte en skivehøster til at slå græs ude på Tåsinge flyveplads. Han kørte med en David Broun traktor med 16 gear tror jeg nok. Et par år efter fortalte Karl at han, hvert år havde kørt et gear højere når han slog flyvepladsens græs, så nu havde han kun 3 år tilbage for så havde han ikke flere gear.

168. Kurt ude fra det lille hus overfor fryseriet i Tullebølle, han er gift med en datter af Georg og Erna ude fra Kulepile, Ham og jeg var til svømning i svømmehallen en aften da pludselig lyset gik ud, vi kunne lige akkurat se en lille smule men livredderen kaldte os op af vandet og sagde at vi skulle tage tøj på for vi sluttede nu. Da vi kom ind i bruserummet hvor der var endnu mørkere, for der var ikke et vindue, sagde Kurt ” Sikken mørkt her er” og han hyggede sig da jeg sagde ” Ja, her må have været slukket længe”

169. Der var engang da en svend på værkstedet havde været ude ved Peder Jeppe ude på vesteregnen og ordne noget ved traktoren og havde lovet Peder at komme ind og sætte en ny lodpotte på traktoren en af de nærmeste dage. Da der var fået ca 14 dage ringer Peders kone op og snakker med mig og siger at der havde været en mand ude og ordne noget ved traktoren og han havde lovet at komme igen i løbet af et par dage, men de havde ikke set ham endnu, da jeg ikke kunne huske hvem der havde været derude spørger jeg om hvordan han havde set ud ham der havde været derude. Hertil svarede konen ” Det ved jeg ikke for han havde skæg i hele hovedet” Så vidste jeg det var Kurt for han var den eneste der havde skæg..

170. Humble Savværks ejer Robert fik mange bajere i løbet af en dag, og det værste var at han altid selv kørte bilen hjem. Da han en dag kom kørende fra et par bajere ude syd fra og kom til Humble drejede han ind af indkørslen til savværket der lå lidt tilbage fra vejen og han bemærker godt nok at der er en bil der også drejer ind og stopper lige bag ham. Robert står ud og først da, ser han at det er 2 betjente der står ud af bilen bag ham og de spørger pænt om de må se hans kørekort, hvortil Robert svarer ” Nej, I må ha` det” Han var godt klar over hvad klokken var slået.

171. Det var for øvrigt om savværksejer Robert´s datter der fortaltes, at da hun pludselig skulle have et barn og Robert spurgte om hvem faderen var, sagde hun ” Far hvis du pludselig fik savet dig i en finger ude på det store bloksav kunne du da heller ikke fortælle mig hvad det var for en tand der havde ramt dig ” De børn, de børn .

172. Ude i Snaremose ligger der i det store sving et langt hus med en dør midt i og en dør i den østre ende, et hus der er meget misligholdt og der bor en ungkarl der lever alene i det store hus. En dag jeg kører forbi ser jeg at der er sat et stort stykke pap fast på døren i midten, jeg kan se der står noget på pappet men kan ikke se hvad der står. Der går et par dage inden jeg kommer forbi igen og ser at pappet stadig hænger på døren, Min nysgerrighed er stor, hvad mon der står. Næste dag kommer jeg nede fra Longelse hvor jeg ser ungkarlen stå og drikke en bajer nede ved købmanden, jeg lægger vejen forbi hans hus, stopper og går op for at se hvad der står på pappet. Der står blot ”BRUG DEN ANDEN DØR” Jeg har aldrig set noget andet menneske i nærheden af huset.

173. Ude ved søstrene Larsen ude på Gulstav var de meget flinke og jeg skulle altid ind og have kaffe. De drak altid selv te, og derfor blev Madam Blå kaffekanden kun brugt når der en sjælden gang kom fremmede. Det var før Melitta kom og derfor smagte kaffen altid af gammel pose, noget af det værste man kan tænke sig så derfor havde jeg sagt at jeg altid kun drak ´en kop kaffe, men da jeg en dag havde Bent Holm med og vi fik kaffe der smagte uhyggeligt sagde jeg, at jeg som sædvanligt kun skulle have en kop men at Bent var vild med kaffe så han måtte igennem 2 kopper. Jeg er sikker på han stadig kan huske det selv om det er 40 år siden.

174. Godsejer Nielsen Fårevejle ville altid handle når han skulle købe noget, vi fik nu aldrig solgt noget særligt til ham, for han skulle altid have noget slået af prisen. En dag kom han op med en gammel boxer traktor der havde et bagdæk med en stor revne, og om vi ikke havde et godt brugt billigt dæk han kunne købe, jeg havde lidt travlt og sendte ham ind til far der sagde til Nielsen ” Inden vi nu går om for at finde et dæk skal vi så ikke begge 2 skrive på hver en seddel, jeg skriver prisen jeg vil have for dækket og du skriver prisen du vil give for dækket.” Som sagt så gjort, og de gik om og fandt et dæk der passede begge 2 og nu begyndte handelen, de slog i hinandens hænder og efter lange forhandlinger var der til sidst kun 40 kroner imellem dem og Nielsen foreslog at de delte men far mente at de havde delt nok, og til sidst gik far med til at de delte med 30 kroner til Nielsen og 10 kroner til far. De blev enige om 680 kroner. Nu var det spændende at se hvad de havde skrevet på sedlerne. Nielsen havde skrevet 600 kroner og far havde skrevet 580 kroner. Så der kan du se hvad du fik ud at handle, sagde far og Nielsen morede sig selv om det havde kostet ham 100 kroner.

175. En dag havde vi fået en gammel John Deere traktor i bytte, en gammel en der skulle startes med nogle vatpinde der skulle sættes 1 ind i hver cylinder når den var kold. En dag da Carlo Banke var oppe på værkstedet får far sagt til han at han har fået denne gamle John Deere traktor i bytte og Carlo fortæller at den første traktor han kørte med, netop var sådan en. ”Men du kan da købe den” siger far. Carlo tænker sig lidt om og siger så. ” Ja det er i orden jeg vil give dig 1600 kroner for den. ” ” Det kan du ikke købe den for ” siger far. Og Carlo afbryder ”Nej der kan du bare se, nu giver jeg dig et godt bud og så vil du ikke engang sælge til det” Men far siger ” Den skal kun koste 1200 kroner” Carlo var tavs.

176. Bamse nede fra Bagenkop hed aldrig andet end Bamse efter han på en tur til København var inde i en forretning for at ville købe en hue. Han var godt klar over at han talte langelandsk, og at de nok ikke kunne forstå ham hvis han talte dialekt ” Je ve jern koue ejn loue” Derfor talte Bamse fint idet han sagde ”Jeg vil gerne købe en løve” Hvortil ekspedienten svarede ” Vi har desværre kun teddybjørne og bamser.

177. En aften Lindelse Boldklub havde været til landskamp i København og bussen kom for sent til Spodsbjergfærgen gik de på værtshus i Nakskov. Der var blandt andet Hans Esbjerg fra Olesminde og Mogens Eggert fra Brandsby og da Mogens vil være lidt vittig sagde han til tjeneren ” Jeg skal have 2 Hof og en dame” Hvortil tjeneren sagde ”Så gerne” og tog mod de andre bestillinger. Der gik vel 3-4 minutter så sagde tjeneren værsgo der er serveret og viste Mogens over til et bord hvor der var sad en dame og 2 Hof. Mogens kunne dog betale sig ud af det..

178. Under spisning ved en fest ude ved Keld Sørensen ude i Nordenbro blev der bl.a. budt rødbeder rundt og da jeg elsker rødbeder tog jeg de sidste der var i skålen, det blev min sidedame lidt stødt over idet hun sagde, ”Du kunne godt have levnet lidt til mig for jeg kan vældig godt lide rødbeder” Hvortil jeg svarede (frit efter H.C..Andersen) ” Ja men ikke så godt som mig”

179. Til en afveksling en enkelt jydehistorie. Niels Timian var uhyre sindsligevægtig og så den lyse side af en sag hvor andre var ude af stand dertil. Nu havde han en so med 8 smågrise, og hele grisefamilien blev syg og døde på én nær. Naboen kom og trøstede i anledning af tabet. Dog Niels jamrede ikke, men sagde sindigt: ” Det var da godt, de slog til.”

180. På en pinsekøretur på Sjælland hvor vi, fiskeskipper Kurt Ewald, Aguas, Svend og jeg, ledte efter Nielsen. Jeg kører bilen og jeg ved godt at Kurt Ewald ikke er for stolt af min kørsel, vi hyggede os derfor da han pludselig skræmt udbryder ” Pas på der er nogen der slæber dobbelt” Der var 2 modkørende biler hvor den ene var ved at overhale den anden.

181. Blandt os langelændere er der en vis stolthed over det ur der er på bagsiden af rutebilstationen (den gamle station) Uret er fra 1913 da Langelandsbanen blev anlagt og stationen bygget, og er fremstillet af byens urmager Gorm Dik. Det er nemlig med 24 timers urskive altså lige nedad med den lille viser, er klokken 12. Det tager altså 24 timer at nå en omgang. Jeg ved ikke om det er der von Barnekov har lært at det er vigtigt at vide om det er morgen eller aften.

182. Niels Peter ude fra Lindelse, Vennes storebroder, var en mester i overdrivelsens kunst. Han gik meget op i fodbold og en dag han havde overværet Lindelse førsteholds kamp mod Tullebølle. Fortalte han bagefter at de for at vinde kampen selv havde måttet mandsopdække deres egen innerving da han efter 25 minutters spil havde skoret selvmål.

183. Det var også Niels Peder der efter en kamp hvor Lindelse havde tabt sagde, at de havde gravet sig så meget ned i forsvaret at de ikke havde nogen at sende frem da bolden skulle gives op.

184. Lohals er en gammel skipperby der var en overgang mange galeaser og skonnerter hjemmehørende i Lohals. Min farfar fik bygget Galeasen Ester i Randers i 1916 den hedder for øvrigt nu Anna Møller og ligger inde i Nyhavn og ejes af Nationalmuseet. Men tilbage til Lohals om vinteren sejlede skipperne ikke så de mødtes derfor nede på kroen , hvor de sad og røg på deres store piber og fortalte om alle de oplevelser de havde haft, jeg kan huske min faster fortalte om en ældre skipper som blev kaldt Karl-min-far. Han havde sejlet på de store have og hans kone sad altid ved siden af ham, nikkede og sagde hele tiden ” Ja det er så sandt så sandt” lige meget hvad Karl-min-far fortalte. Hans bedste historie var om den gang hans skib forliste og han blev skyllet op på en øde ø. Og efter at havde sundet sig lidt fortalte Karl-min-far at der var kommet nogle indfødte og de havde danset rundt om ham og havde råbt du skal være vor konge Karl” ” Ja det er så sandt så sandt” –indfødte- øde ø-kendte Karl- sproget-. Skipperne fra Lohals havde for resten et øgenavn som de ikke var så stolte af, de blev kaldt for sommerfuglene fordi folk mente de lagde lovligt tidligt op om efteråret for at de ikke skulle løbe ind i isproblemer og ligeledes startede sent om foråret.

185. Svends 30 års fødselsdag blev fejret på Nordre Landevej, hvor vi havde bar og billard stue nede i kælderen. Vi var vel ca. 20 mand til spisning lørdag aften, desværre blev Svend lidt træt og gik i seng ved 10 tiden, men vi fortsatte og ved 5 tiden søndag morgen kom Svend udsovet ned i baren nede i kælderen, hvor vi stadig var og spillede billard, Svend fik en øl i hånden og sagde ” Her går det ellers godt” Hvortil Niels Peter svarede ” Så skulle du bare have været her i går”

186. Doktor Sørensen ude i Tryggelev var en mand der siger tingene ligeud. En dag var der en kone der ringede og bestilte medicin. Hun skulle have 200 stk. Gelonida og 500 Panodil og 100 Codymagnyl 0g 100 gram salve til mundvigen, her afbrød dokter Sørensen hende idet han spurgte om hun havde nok kaffe og sukker for hun troede vel det var brugsen hun havde i røret.

187. Det var også doktor Sørensen der havde syet Eggert ude i Nordenbro med 5 sting oppe i panden da han havde fået en skade af en gren der ramte ham. Da Eggert nu efter 8 dage skal hen og have taget stingene. Eggert siger konverserende til Sørensen, at det kløede noget ved stingene, men det var vel tegn på at det groede sammen. Hvortil Sørensen sagde ” Det ved jeg nu ikke for jeg har kløet i røven i 20 år, og den er ikke groet sammen endnu”

188. Der var engang en mand fra Løkkeby, der havde så ondt, så ondt, i en tand og derfor kontaktede tandlæge Minor Andersen for at få trukket tanden ud, Minor Andersen får mandens kort ind og siger til manden. Jeg kan se på kortet at du er fra Tullebølle og jeg har hørt at folk fra Tullebølle er sådan nogle hårde fyre der ikke vil bedøves. Manden trækker nu lidt på det og siger så ” Jaaah – aah – aah, nu er det jo sådan at jeg bor ikke lige i selve Tullebølle.

189. Bådebygger Mogens Navne købte pølsevognen nede ved Væmmenes færgen, da bådebygger Wass lukkede værftet, og Mogens kunne blive så tosse så tosset. Det fortælles at han en morgen kom ind i pølsevognen og smed alle pølserne i vandet. Fordi: ellers kunne han ikke få dem kogt.

190. F.A.F. Direktør Rytter´s søn kom i lære oppe i Andelsbanken. Han fik øgenavnet Rytterknægten selvfølgelig

191. Vi skal lige til Tåsinge igen. Kaj Nielsen nabo var foruden at være ungkarl, tolder nede i Svendborg og da han fyldte 40 var der inviteret til mandefrokost kl. 12 lørdag middag. Og alle nabomændene var med, og det trak ud klokken blev over midnat før Kaj kom hjem, han listede ind i soveværelset, hvor Ingrid lå og ikke kunne falde i søvn. Så lyset blev tændt inden Kaj kommer i seng, Ingrid spørger hvad de dog har lavet al den tid. Hvortil svarer Kaj som sandt var ” Vi fik først nogen god mad. så spillede vi kort så fik vi igen noget at spise og så dansede vi. ”Dansede hvem dansede i med ?” spørger Ingrid og Kaj forklarede Det havde været en fin fest, de havde fået alt det de kunne spise og ud på aftenen var der bestilt et hold damer fra Svendborgs natteliv, som de kunne danse med. En tolder har vel sine forbindelser. Kaj fik aldrig mere lov til at gå til mandefrokost.

192. En aften og nat havde far været til torskespisning ude ved Chr Vinsten og det trak ud, klokken blev 2 om natten inden far kommer hjem, og mor er gået i seng men er stadig vågen da far går i seng. Mor siger bebrejdende til far. ”Her kommer du hjem klokken 2 om natten og så er du ikke engang fuld ?”

193. Det er godt nok længe siden men jeg kan tydelig huske det, det var i Ricks og Danmarks billedernes tid. Det er søndag eftermiddag kl 4 far er alene hjemme og ligger og sover på sofaen inde i stuen da der pludselig er en der prikker ham på skulderen. Det er den dengang 60 årige fru von Benniksen, byens organist der har vækket far og nu spørger ham om han har nogle Rick billeder han vil bytte med. Han siger at det ved han slet ikke noget om for hverken mor eller drengene er hjemme, men fru von Benniksen er ikke sådan at slå ud idet hun siger til far, ”Jeg kan se der ligger nogen billeder oppe på skabet, der kan jeg da se om der er nogen dubletter. Nu er far da endelig helt vågen og får gennet hende ud.

194. Fru von Benniksen havde en søn der havde arbejdet i Frankrig og der havde han købt en Peugeot bil som han tog med hjem og fik på danske plader. Han kom omme ved Rønje (hvor jeg lige var kommet i lære) med den og jeg havde engang skiftet olie på den men havde aldrig kørt i den. Så en dag blev jeg sendt ud ved højskolen for at se på denne Peugeot der ikke ville koble ud, jeg havde ikke meget ud af noget med biler, men jeg kørte derud og der stod bilen, men ejeren var der ikke så jeg kikkede ind i bilen og så at der kun var en pedal i bunden af bilen. Min første tanke var at så er der da ikke noget at sige til at den ikke vil koble ud. Men det var kun et splitsekund. Der måtte være noget andet der skulle koble ud, og nu kom ejeren og for ikke at spille alt for dum sagde jeg at han lige skulle prøve at sætte sig ind og prøve igen, og han forklarede så at koblingen sad i gearknoppen, når man rørte ved knoppen gik der en strøm ned til en sugespole der trykkede koblingen ned og slap den når man slap knoppen. Så det var kun spolen der hang så jeg bad ham holde på knoppen medens jeg slog et slag på spolen og den gik løs.

195. Det var Flemming Olsen nede fra Hennetved der kom kørende i sin folkevogn 1300 hen ad ringvejen og ved Spodsbjergvej bliver torpederet af en bil der kørte frem selv om der er hajtænder. Der var ingen der kom til skade og manden der kørte frem tog da også hele skylden idet han indrømmede at han slet ikke havde set Olsen, de stod og snakkede lidt og manden fik sagt ” Du kørte også alt for stærkt” hvortil Olsen svarede ”Du sagde lige at du slet ikke havde set mig, hvorfra ved du så at jeg kørte for stærkt?”

196. CA Sørensen (Cirka Sørensen) var bog og papirhandler og havde forretning i Østergade Et år havde de udstillingsvinduet fyldt op med wc papir og et skilt hvorpå der stod. I DENNE SØDE BLOMMETID

197. Urskovs Radioforretnings ejer hed Urskov Pedersen, forretningen hed derfor i folkemunde, nede hos ”Jungle Pedersen”

198. Grev Ulrik der bor på Nordenbrogård plejer, når han bliver spurgt om hvor han bor, siger som sandt er, ”Midt mellem Sædballe og Bøsselykke” og det gør han sgu.

199. Mellen Krogsbjerg station og Spodsbjerg boede der engang en ungkarl der blev kaldt Bousi Han boede i et meget faldefærdigt hus, der var ikke tag på det halve af bygningen. Der var altid ballade nytårsaften, børnene fra Spodsbjerg mødtes altid der, og Bousi blev gal, og så var det først rigtig sjovt, de tog dørene af hængslerne og fyrede kanonslag af selv om der var stråtag, og Bousi var ulykkelig, og bad for sit liv. Der var lidt jord til ejendommen og først i halvtredserne da traktorerne lige var begyndt at dukke op ville Bousi også have en traktor til at drive jorden med. Han tog sit fineste tøj på og gik op til den lokale Ford forhandler Frydenborg, og spurgte om han kunne købe en Ford traktor og der var så lige det, om krumtappen kunne holde i den, det mente Frydeborg godt at han kunne garantere for, så Bousi ville gerne have sådan en leveret, så sagde Frydenborg at der var jo lige det der med betalingen ?. ”Jeg skal vel ikke betale den før den er leveret” sagde Bousi, ”Jeg har da tænkt at betale den kontant ved leveringen” Han havde penge nok.

200. Medens vi boede på Fredensvej 5 flyttede Oscar Barber om i Ørstedsdgade og slagter Pedersen flyttede ind, de havde en lille efternøler der hed Ingelise. Hun var vel 5 år da hun en dag kom ind til os og fortalte at hendes fader havde været på jagt og havde skudt en hare og nu var han ved at tage frakken af den.

201. Poul Erik arkitekt´s kone kommer ind og vil have os til a betale kontingent til venstre ungdom som vi plejer, jeg ved godt at det koster ca. 75 kroner, men jeg siger så til hende , for at være lidt vittig ” Er det 20 kroner som det plejer ? ” ”Ja ” siger hun så ” og en helvedes masse ører.”

202. Alfred Voigt Nordenbro var ejendomssælger, engang Flemming Olsen var hjemme fra Grønland mødte vi Alfred udfor Christiansen i Lindelse. Da Alfred ser det er Olsen siger han Du må da tjene en masse penge oppe på Grønland, var det ikke noget at sætte pengene i et hus. Hertil svarer Olsen ” Jo det lyder da meget fornuftigt, men du har ikke et der er stort nok”. Alfred svarer promte ” vil du købe kirken ?”

203. Karl Pudselykke var en tålmodig landmand, en dag medens vi havde værksted i Skrøbelev kom han og spurgte om han måtte låne en stor hjulnøgle for han var punkteret på sin omlavede lastbilanhænger, vi havde ikke så meget værktøj, men han lånte en stor krydsnøgle med ud til vognen der stod over i hans egen mark lige overfor værkstedet, og da jeg havde travlt, tænkte jeg ikke mere på Karl før han ved middagstid kommer ind og siger at han lige går hjem til middag, men kommer igen når han har spist. Da først går det op for mig at det er noget over en time siden Karl lånte nøglen og at jeg for ½ time siden så ham gå med et rør. Han har altså ikke fået hjulet af endnu. Der var linksgevind på, boltene. Så de var strammet godt.

204. Da Svend og jeg for første gang skulle have gæster til at spise, det var på Nørrebro og vi ville lave frikadeller og fik fat i frøken Jensens kogebog, hvor der stod at der til 1kg fars skulle 1 liter mælk. Så vi kom mælken i og rørte rundt. Men det var slet ikke en konsistens som vor mor plejede, det var noget tyndt pjask som løb ud mellem fingrene på os når vi ville forme en klump i hænderne, nu var gode råd dyre, jeg havde set mor få sovsen stiv med en melbolle, det prøvede vi 2 gange men det hjalp ikke meget, så vi prøvede med en kartoffelmelsbolle men lige meget hjalp det, så vi bagte det som en pandekage og det blev serveret som en lagkage. Så vi blev enige om at det ikke var uden grund at det var f r ø k e n Jensens kogebog.

205. Min mormor havde købmandsforretning oppe på Skiften på vej ud til Hou´s plantage og hun boede alene Jeg var altid på sommerferie derude og jeg kan huske at der altid var en nabokone der hjalp til med vasketøjet, det foregik på gammeldags facon med bål under gruekedlen og vaskebrædt, jeg kan endnu se for mig Dagmar vaskekonen som var ret godt istand. Jeg kan huske at jeg sagde til hende at hun havde smilehuller i albuerne. Jeg tror hun fik 1½ kroner for en hel dags hårdt arbejde.

206. Langelands Avis under omtalen af et arrangement i Bagenkophallen står der. Til at underholde kommer ingen mindre end ( og det passer ) Susi og Leo.

207. Birgit Kaas ældste søn Lennart var vel ca. 3 år da jeg skulle hjælpe ham med at få sin frakke på og jeg forklarer ham at han skal gøre sådan og sådan når han skal knappe frakkens knapper, siger ” Du skulle da bare have sagt at det var ligesom at putte penge i sparebøssen”

208. Der fortælles også om Lennart, at da han engang blev spurgt om han godt kan lide at gå i skole svarede ”Jah, men jeg kan nu bedre lide at gå fra skole.”

209. Hørt (vist nok) på en bænk i haven på Spodsbjerg badehotel. Et ungt par sidder på bænken, drengen siger til pigen: ”Jeg elsker dig fandenrasme” hvorpå pigen siger: ”Sig det igen min skat” Drengen igen ”fandenrasme”

210. Fandenrasme. Får mig til at tænke på en kone vi kaldte Fandenrasme og som boede ude i Haugbølle, som navnet hentyder til, bandede hun som en tyrk og gik altid i herretøj, altid en ternet skjorte og et par lange bukser, og der var meget rodet og jeg kan huske at hun var meget flink og at vi altid skulle ind og have kaffe når vi havde lavet noget ved traktoren. Jeg kan huske en historie som hun siges at måtte stå model til. Det var engang Per og mig havde lavet noget på traktoren og blev budt ind på kaffe, og alle kaffekopperne stod på bordet og var ikke vasket op, rækker hun over efter et og holder det under vandhanen og gnider lige en finger rundt i koppet og siger ”Tag det her Kaj” idet hun lige slår vandet af koppet ned mod gulvet. Jeg siger tak og får lidt kaffe hældt op, nu er der det ved koppet at der er et stort skår i kanten af koppet lige til højre for hanken så jeg tænker at der er nok ikke mange der drikker af koppet lige hvor skåret er, så jeg tager koppet med venstre hånd og drikker af det hvor skåret er. Så siger Fandenrasme lige pludselig ” Det er sjovt nok får når posten drikker af det kop drikker han også altid der hvor skåret er for det er så godt at gnuppe gummerne med siger han.

211. Ude ved Tævlesø, nord på efter Botofte, boede der et ældre ægtepar der havde en hjemmeboende, mongol søn, om ham fortaltes der at han igennem mange år var lejet ud til naboerne til at save brænde, han havde ikke noget der fortalte ham hvornår han var træt eller noget, han knoklede bare på indtil han blev fjernet fra brændestakken Men pludselig en dag havde han fået nok, der var ingen der kunne få ham til at save brænde mere, overhovedet, Fra den dag samlede han grus i folks indkørsler. Han tog en håndfuld op og skød det 5 til 6 meter væk, en sten af gangen, og når der ikke var mere grus der gik han hen hvor han havde skudt gruset hen, og kastede det tilbage igen, dag ud og dag ind, men save brænde havde han fået nok af.

212. På en tur med Kielerfærgen, var vi 13 mand der havde bestilt kold platte og da vi kom ombord var det den lille tjener Viggo fra Fåborg der var vores tjener og han havde også et andet bord at passe, et bord hvor de var 12 mand der også havde bestilt en platte hver, det gik meget godt i starten, Viggo gik rigtig til den og var oppe på dubberne, og drak også et par snapse som vi bød ham da vi spiste sildene, og allerede her skulle vi have anet hvor det bar hen for der var kun 12 fiskefileter, vi fik dog en med det samme vi lavede vrøvl over den manglende. Da Viggo kom ind med frikadellerne så vi godt at han tog en frikadelle fra fadet og tog en luns af frikadellen og lagde resten op på en hylde han gik forbi ud til vort bord. Vi var ikke sene til at få hentet frikadellen og hulede den ud med en teske og fyldte den op med peber, næste gang Viggo kom forbi hylden med frikadellen havde han et stort fad i den ene hånd og med den anden fri hånd snupper han frikadellen og kommer resten af den i munden og uden at fortrække en mine serverer han dette fad for det andet bord, om det nu er peberet eller noget af det andet han ikke kunne tåle, han var i hvert fald blevet ulykkelig fuld og havde fået rodet meget rundt i det som bordet med de 12 og det som bordet med de 13 havde fået, så vi satte de 2 mest ædru til at finde ud af hvad vi havde fået og gav Viggo dette beløb og han var lykkelig for han anede faktisk ikke hvem der havde fået hvad, men vi snød ham i hvert fald ikke. Han var ellers meget ulykkelig og smed omkring sig med sedlerne som han aftenen igennem havde skrevet alt op på. Han vidste blot ikke om det var bord 12 eller 13. Du kan endnu på egnen høre rygter om at det er uheldigt at være 13 til bords

213. Fiskes Knud Klem ,Aguas. boede som de fleste fiskere hjemme til de var noget op i årene og en dag da Aguas kom hjem ved 5 tiden om eftermiddagen og siger til sin far, ” Jeg går lige op og klæder mig om” og så hører de ikke mere til Aguas før ved 8 tiden da Jens Lorentzen kommer og spørger til Aguas og Knuds fader siger til Jens, ” Ja, Knud må være meget fin når han kommer ned for det er 3 timer siden han gik op for at klæde sig om”

214. Og så lige den med Stella der siger til Ejvind ” Se naboen , han kysser sin kone farvel hver morgen. Hvorfor gør du aldrig det?” Hvortil Ejvind svarer ” Naj, jeg søns ikke ræjtig, jeg kænner hænde!”

215. Til et vælgermøde i ØP deltog blandt andet en bestyrer oppe fra ”Tatol” eller var det ”Importøren” eller noget helt tredie, en butik der lå lige overfor Brandts boghandel og som handlede med lidt af hvert. Han var radikal og bad nok derfor om ordet. Han kom op på talerstolen, kikkede ud over forsamlingen og startede med at sige. ” Med den regering vi har for tiden får jeg en dårlig smag i munden”. Så lyder det med klar røst nede fra salen ” Vil du ha en Delfol?”. Der blev sådan en liv i forsamlingen at han måtte forlade talerstolen, folk jublede. Så han kunne ikke få ørenly. Han fik aldrig sagt mere. Det var vist Skovs varehus det hed

216. I gamle dage var der revy i Rudkøbing og det var Axel B og Charles Louis Christian Møller Madsen Østerbye der var førstekræfter i mange år. Jeg kan da huske Axel var klædt ud som en dreng og Østerbye en pige og de sang. Det var mig og Magiduttie. Blandt andet til børnehjælpsdagen. Axel B stod også i Handelsstandens tombola da der endnu var lokalt dyrskue ved vandrehjemmet. Jeg kan huske Henry La Gytte Jørgensen fortalte at han var blevet så gal på Axel B. da han over højtaleren ved tombolaen havde sagt: Så var der atter en af hovedpræmierne der var gået til den unge mand fra Bagenkop, der nu kommer op og henter præmien ” En funklende ny skrivemaskine” Axel fortsatte og hvad hedder du så unge mand ” Henry” fik La Gytte fremstammet. Axel fortsatte ” Til lykke Henry nu kan du stolt fortælle din moder og fader at du har vundet denne dejlige nye skrivemaskine” og overrakte Henry en ny kuglepen. Det skal dog lige fortælles at en kuglepen ikke var helt så almindelig som den er i dag. Men alligevel.

217. Søndag aften ude på restaurant Havblik var det altid fyldt og en aften vi stod tæt oppe ved baren er Flemming Olsen så uheldig at tabe et glas, der splintres ned på gulvet. Børge er der med det samme ” Det bliver lige 5 kroner” ”Så lad mig få for en 10 er” siger Flemming og vælter glas nr. to ned på gulvet. Medens han giver Børge 10 kroner

218. Jeg ved ikke om det passer, men det siges at på Siø blev der tit fæstet piger der havde været lidt uheldige og som derfor ventede sig. Så det var ikke nogen god anbefaling at have været pige på Siø, det var da også et gudsforladt sted at tilbringe sin ungdom, selvom det kan lyde romantisk at skulle sejle pigen hjem i robåd. For øvrigt hører Siø under Bøstrup sogn, det var noget med at ejeren på Nedergård havde vundet øen i kortspil og den skulle indfries inden en bestemt dato ellers måtte Nedergård beholde øen. Da ejeren på Nedergård hører at folkene der skal indløse Siø er på vej sender han nogle folk af sted med det forsæt at drikke indløserne fulde på Tranekær Kro således at de kommer for sent til at indløse øen. Og de kom for sent.

219. Karl-min-far fra Lohals fortalte også om en gang han havde været i Tyskland. Det der havde duperet ham mest var at selv børn der ikke var meget ældre end 5 – 6 år talte et godt og forståeligt tysk. ” Ja det er så sandt så sandt”

220. Johannes Møllehave har sommerhus på Langeland, så derfor også en om ham. Det var under planlægning af tilblivelsen af Dansk Biografisk Leksikon, der blev diskuteret om Møllehave skulle med. Redaktøren af leksikonet mente ikke, som han udtrykte det ” En så overfladisk gøgler” skulle med, Johannes Møllehave havde da også selv svar på rede hånd da han i sin tid blev konfronteret med beskyldningen om overfladiskhed. ”Det er rigtig nok,” sagde han, ” men min overfladiskhed stikker ikke særligt dybt.”

221. Min bror Svend arbejdede i et halvt år på Grønland, hvor han bl.a. arbejdede sammen med et stort brød, en doserfører med stort rødt fuldskæg En morgen, efter de om natten havde fejret en fødselsdag var de godt nok mødt på arbejde, selv om de måske havde haft bedst af at blive hjemme. Doserføreren står på bæltet og er ved at gå ind i førerhuset, da han pludselig kan mærke at der er noget på vej op, han får dog vendt sig så meget om at doseren går fri, men han får øje på formanden der har set ham brække sig og derfor kikker bebrejdende på doserføreren der lader som ingenting , men blot siger. ”Har du aldrig set en viking spytte”

222. På Grønland arbejdede også en fyr der hed Johansen. En noget spøjs fyr der en dag da han hjalp med at slå spunsvæg ned, var så uheldig at hans ene fingers ydeste led blev ramt så den yderste stump kun hang ved en lille stykke hud. Flemming råbte til Johansen, ”Kom stumpen i munden så kan de sy den på ude på sygehuset.” Men Johansen rev resolut stumpen af og sagde idet han smed stumpen ud i havnen. ”Nej – pyh-ha- den kan fiskene få.”

223. For et par år siden var vi over ved Birgits søster Ellen i Nyborg til fødselsdag og vi havde ”arbejde” ope at vende, det var medens Ellen arbejdede som hjemmesygeplejerske. Hun siger at hun er kommet med nogle ideer, som hun ikke kan komme igennem med og at det er træls at arbejde et sted hvor de ikke lytter til de ansatte, hun siger så, at hun har tænkt på at true med at sige op, hvortil jeg siger ”Der er ikke nogen trussel at sige op, du skal hellere fortsætte med at påpege de dårlige ting og så true med at blive.”

224. Lige et par til med øgenavne, Niels Peter fra Lindelse har arbejdet meget på Grønland, blandt andet har han været med til at stille Loranstationer, eller rettere Loranmaster op, det var dem som Decca pejlede efter. Han fortalte at de engang på vej hjem med skib løb ind i en så voldsom storm at de søgte ly i en havn i nordskotland. Her blæste de inde i flere dage og hvad skulle de lave andet end gå på den lokale pub, og her stødte de ind i nogle andre danskere, hvoraf i hvert fald ´en havde arbejdet på Grønland, og Niels Peter og ham faldt i snak om der var fælles bekendte og der var flere som de kendte, eller havde hørt om, fælles for dem alle sammen var, at de havde et øgenavn. NP spurgte så vedkommende om han ikke selv havde et øgenavn Han trak lidt på det og sagde at det var en længere historie, men NP havde ikke andet at lave end at høre historien, så han måtte indrømme at han havde et øgenavn idet han blev kaldt Hemoriden. Jo ham kendte NP godt og han vidste også hvorfor han blev kaldt sådan, de sagde nemlig at han altid løb lige i r.... på formanden.

225. Gartner Svalbe har jeg helt glemt, og det er en stor skam for ham gik der mange historier om. For hvem der ikke kender Svalbe skal lige siges at han boede hjemme ved sin mor og søster i mange år og forblev ungkarl måske ikke lige derfor men han var meget glad for det andet køn, og sikken han kunne, ja hedder det ikke kurtisere damer der kom for at købe blomster. Svalbe havde et gartneri ude på Nørrebro, drivhusene står der endnu. Han var vel nok en overgang byens største original, det var altid en oplevelse at besøge ham, han kunne godt lide en øl i venners lag, og når vi kom ind og spurgte om han ikke gav en øl trak han den øverste skuffe ud i en kommode og sagde at han ikke havde nogen og vi så sagde så giver vi en, trak han den næste skuffe ud og der lå tilfældigt et par øller, som vi så kunne betale Svalbe for og selvfølgelig også en til ham selv, og så gik snakken især om damer, men altid sober snak for Svalbe så op til alle af det modsatte køn. Hans store kærlighed var og blev en pige fra Botofte, hende kunne han snakke længe om, men ellers så han en kommende brud i enhver kvinde. Svalbe røg pibe og han var ikke bleg for at spørge om han ikke kunne få et stop når han så nogen havde pibetobak. Svalbe havde altid 2 piber, en han røg af der ikke var ret stor og en stor pibe som han så fyldte når han fik et stop, men den store stoppede han så hårdt at det ikke var til at få træk i den, derfor røg han kun af den lille pibe.

226. Gartner Svalbe gik med en trækvogn og solgte pærer ude på Sommerlyst, han råbte ”pærer pærer billige pærer” og da en kone råbte ud af vinduet ” Er det grev Moltke” Råbte Svalbe tilbage som sandt var ” Nej det er gartner Svalbe.

227. Hver onsdag var det torvedag, og de forskellige gartnere og fiskehandlere mm stillede op på Gåsetorvet og solgte div Og fast var gartner Svalbe også der med sin vogn en ladvogn med 2 store træhjul og 2 håndtag som han skubbede vognen foran sig, og det fortælles at en dag da han kører over torvet på vej hjem var så uheldig at ramme en bil, der stod parkeret, så der blev en lille bule i bilen, men Svalbe kørte videre som om der ikke var sket noget, men der var nogen der havde set det var Svalbe. Så da politiet ringede og spurgte Svalbe om det var ham der havde påkørt en bil oppe på torvet svarede Svalbe ” Nej det har jeg ikke for der var ikke nogen der så det.”

228. Til jul havde vi altid et juletræ oppe i radiomasten ude på Nørrebro. Derfor blev Kurt sendt ned til Svalbe for at købe et juletræ. Kurt fik 100 kr. med og kom hjem med et juletræ, en kvittering hvorpå der stod 1 flot juletræ 35 kr. og han havde kun fået 60 kr. tilbage på de 100 kr. og Svalbe havde holdt den kuglepen som Kurt måtte låne ham da han skulle skrive kvitteringen, han havde dog også fået en benzinblomst gratis det var Svalbes store nummer, en benzinblomst det skulle alle have der købte noget, for han lå lidt udenfor byen og derfor skulle folk have en blomst til at dække benzinudgiften.

229. En dag Svalbe skulle sende en blomst ringede han til posthuset for at få at vide hvor meget det kostede at sende en blomst til Ærø. Da posthuset så spørger hvor stor den er siger Svalbe ”Så stor” og viser med hånden hvor høj den er.

230. Eva, en af Henry 3 døtre nede fra Kædeby var en dag ude ved Dokter Sørensen i Tryggelev for at få noget taget ud af sit ene øje, da Sørensen efter et par forgæves forsøg siger til Eva, undskyld frue men jeg slikker dem lige i øjet og det gjorde han så og fremmedlegemet var fjernet.

231. Nielsen Højtegården over i Vindeby på Tåsinge havde altid et par citronvand liggende i sin mejetærsker for der er ikke noget der er bedre til at slukke med hvis der går ild i mejetærskeren sagde han, og der er noget om snakken. Lige trække den op sætte fingeren for hullet og ryste den lidt og så løsne fingeren lidt. Særdeles effektivt.

232. Det fortælles at der var engang ude på Stensgård at godsejeren meldte til politiet at han havde mistanke om at en af sine ansatte havde stjålet noget korn og fodret i nogle grise som den ansatte havde hjemme. Manden blev slæbt i retten , men blev pure frifundet for da dommeren hørte hvad han fik i løn, sagde at med den lille løn måtte godsejeren være klar over at de ikke kunne klare sig uden at de tog lidt korn med hjem til grisen.

233. En dag vi havde været på Egeskov marked havde det regnet så meget at der var næsten umuligt at komme ud fra græsmarken hvor vi havde parkeret, men der var 2 drenge der tjente en god skilling for de holdt der med en traktor med en kæde og de forlangte 10 kr. for at slæbe en bil ud af marken men 20 kr. hvis folk forsøgte selv at komme ud. Så skulle de jo også ud i pløren for at sætte kæden på. Så de fleste valgte 10 kr. løsningen.

234. Lokalradioen har en udsendelse hvor folk kan ringe ind og fortælle om drikkevaner. Og der er blandt andet et opkald fra en der fortæller at med hensyn til at holde op med at drikke var det ikke noget problem for ham, for han var holdt op mange gange ??

235. Søstrene Broegård. Broegård Søndenbro var altid begge i bilen når de skulle ud og køre, Gudrun havde kørekortet, men det var Inger der så bedst.

236. Lige et par trykfejl fra Langelands Avis. I skolen samlede vi på trykfejl til dansktimerne hos Malthe Nitlsen Stor overskrift i avisen . Fællespisning i ØP, ja der er kun et s

237. Også i Langelands Avis under Tid og sted . kl 14.00 Tullebølle Kirke: begraves Zorros søn 2. Del. Kl 16.00 Rudkøbing Kino: Anna Nielsen Tullebølle

238. Ude i Tranekær var der foruden Brugsen også en købmand, han havde forretning lige efter cykelsmeden, og han havde kun kvalitetsvarer når han selv skulle sige det. Han sagde bl.a. at hans musefælder var så gode at musene kom helt fra Tullebølle for at gå i dem.

239. På.Væmmenes færgen var i mange år ansat Chr. Hansen ( han var gift med Røde Rallas søster og boede omme på Fredensvej) men Christian var altså matros på færgen og han havde nogle af de alvorligste polypper jeg har oplevet, så når han skulle dirigere en lastbil på plads på færgen skulle vi knægte altid så langt frem at vi kunne høre når han sagde, ” Lidt endnu så skal jeg nok lægge nosserne under” og så lagde Chr. klodserne under hjulene så lastbilen stod sikkert, og vores dag var reddet.

240. Det var også Christian, der en tåget dag hvor færgen brugte tågehornet, stod nede ved færgelejet da der kom en turist hen og spurgte om det var tåget?. Hvortil Christian svarede ” Nej det er færgen” (ikke toget)

241. Lido Pedersen oppe på torvet var en vi besøgte af og til. Han havde foruden spisestedet Lido oppe på torvet også en pølsevogn nede på havnen, ude ved Svendborg færgen, ham var William og jeg tit nede og besøge og pumpe ham for nogle historier, den bedste han havde var en om en tur i Zoologisk have i Odense, det skal lige tilføjes at foruden Chr. på færgen, havde Lido også polypper, så når han gennem næsen fortalte om da abekatten kraft-eme tog mine briller og om de problemer dette gav. Den historie var lige god hver gang.

242. Gorm Dik, byens urmager blev dræbt ved et færdselsuheld i bilens barndom. Han havde anskaffet sig en bil men han havde den vane at stoppe bilen når han kom til et kryds og så stå ud af billen og gå frem for at se om der kom nogen, når der så var frit til begge sider, tilbage i bilen og køre frem, men han var så uheldig at der kom en bil inden han nåede over.

243. Vi havde engang solgt en vindvandmølle til en ude i Klausebølle, men efter et par dage ringede han at den gav slet ikke vand. Jeg kørte ud til han og så om møllen fejlede noget, men alt var tilsyneladende i orden bortset fra at det ikke blæste og da jeg sagde til ham, at det skulle blæse for at møllen kan køre, sagde han at hans kvier skulle have vand hvad enten det blæste eller ej. Jeg måtte nu forklare ham at den 10 liters spand han havde stående, til at samle vandet i slet ikke var stor nok. Han skulle selvfølgelig havde et stort lager at tage af når det ikke blæste. F.eks. et badekar.

244. Under træning af Humbles pigehåndboldhold fik Jørgen Carstensen sagt til målmanden at hun skulle sprede benene noget mere når hun sprang op for at tage en bold , men han blev lidt tavs da pigen svarede ” Jeg har lovet min mor at jeg ikke vil sprede benene ret meget før jeg er fyldt 18 år ”

245. I køen til Rudkøbing Brugs morgenbrød stod der engang en ret kraftig mand og lige bag ved ham stod en moder med sin 6 årige søn i hånden, pludselig lyder bib bib bib fra mobiltelefonen i den kraftige mands lomme, og den 6 årige trækker i sin moders arm medens han forskrækket siger ” Pas på mor, han bakker”

246. Kingo var engang med Oskar Bruun til motorløb i Fangel. Da de havde set det, skulle der handles. Det skulle der altid. Imidlertid skulle Kingo på toilette, de kørte og kørte og kunne ikke finde noget. Til sidst kunne Kingo ikke holde sig og måtte op under et hegn. Da han langt om længe kom tilbage spurgte Oskar hvordan det var gået. Ja sagde Kingo kan du tænke dig Oskar, det groede op under mig 3 gange. Da de kom hjem sent om aftenen ringede Oskar til sognefogeden og fortalte hvad der var sket. Næste dag mødte sognefogeden og sagde at der var indløbet en klage fra politimesteren i Odense. Man havde set en lille mand kravle ind under et hegn. Kingo indrømmede selvfølgelig øjeblikkelig. De fik så øl og snaps. Det var jo det sognefogeden han var kommet for. Fin sognefoged

247. Hardy Dempo.skulle med Oskar Bruun til Tranekær og handle dødsbo. Natten før var der dø en mindre gris på Sødam, så Oskars far spurgte om de ikke kunne tage den med hen til Tullebølle 88, når de nu kørte alligevel. Grisen blev læsset op i sidevognen på motorcyklen. Og så var det ellers afgang. Da de havde fået handlet var det langt ud på natten før de kørte sydpå. Da de kom et stykke syd for Rudkøbing kom de i tanke om grisen den havde de glemt alt om. ” Den læsser vi sgu af henne på Sven Åge Renes fortrappe” sagde Oskar og det gjorde de. Næste dag var der stor panik, og det stod i avisen, der var selvfølgelig ingen ejermand til grisen. Sven Åge mente at det kun kunne være Oskar der kunne finde på sådan noget, han var ved et byggeri for Oskar på det tidspunkt. Alt blev selvfølgelig nægtet, det var nok også det billigste. Der gik så mange år og Sven Åge var kommet på sygehuset. Oskar besøgte ham og sagde at hvis han skulle dø nu ville han lige fortælle at det var ham dengang med grisen. Det fik jeg også sjov ud af sagde Sven Åge Jeg fik en check fra Tullebølle. Jeg gik ind i andelsbanken i Humble og spurgte om de havde mange penge med i dag, jeg har en check jeg godt vil have vekslet. ”Det har vi ikke i dag” Så kommer jeg igen i morgen sagde Sven Åge Checkén lød på 1,50 kr. Oskars motorcykel var for øvrigt en gammel Hushwarna med bakgear.

248. Skippers kone fra Stormgade havde i flere år snakket om at hun gerne ville en tur til Skagen. Da Skipper en skønne dag ikke gad høre mere om det sagde han. ”Godt vi kører.” Da de var kommet på den anden side af Vejle broen sad damen og sov. Skipper vendte omgående bilen og kørte hjemad igen. Da hun vågnede sagde hun hvor er vi på vej hen . Hvortil Skipper sagde. ”Hvis du skal sove når du er på ferie, så kan du lige så godt sove hjemme. Hun havde ikke kørekort og de kørte hjem.

249. Ejvind Egemose fortæller også om engang han spillede musik til en fest i hallen hvor Skipper var med som gæst. Under middagen spildte serveringsdamen sovs i Skippers skød. Han gik et øjeblik efter og kom tilbage satte sig til bords iført gummitøj og korte støvler og hætten på blusen trukket op over hovedet. Han skulle ikke risikere mere

250. Hartvig og Lak var brødre og havde båd sammen, de sloges ofte. Det gjorde de også engang hos L. Kølle i Klintholm. Da det trak op til kamp inde i stuen sagde Kølle ” Lige et øjeblik, jeg skal lige have min nye radio med ud i køkkenet. Ja så må i godt ødelægge resten.”

251. Bil Larsen og Rebslageren var naboer. Larsen var farfar til Peter G ( El Bagenkop) han var en rigtig spilopmager. De var kommet til fest engang hvor de sad ved siden af hinanden ved bordet. Under måltidet havde Larsen fået et stykke kød han ikke kunne tygge. Han tog det ud af munden , dyppede det i sovsen, og lagde det over på Rebslagerens tallerken. Da Rebslageren havde tygget på det et stykke tid sagde Larsen. ”Kan du ikke tygge det Rebslager” ” Nej ” sagde Rebslageren. Larsen kunne ikke dy sig og sagde ” Det kunne jeg heller ikke for lidt siden”

252. Knud Pedersen der boede ude i Henninge, lige før Ferdiman Hansen, havde en søn Bent der overtog gården efter sin fader. Han var det mest naive og godtroende menneske jeg har mødt. Han er alle dage blevet udnyttet kraftigt. Bent boede hjemme på gården og arbejdsfordelingen var klar og tydelig, Bent passede gården og kørte hver morgen mælketur og Knud passede jagten. Da Bent blev alene og overtog gården, fandt bl.a. kreaturhandler ud af at her kunne de komme af med alt det skravl andre ikke ville have, så kunne Bent fede det op og, - ja han blev snydt hver gang. Nå --- men nok om det. En dag kom jeg ud til han for at ordne traktoren da Bent fortæller at han lige har tæsket sin hund, jeg spørger så om hvorfor han havde tæsket den, om den havde bidt nogen eller hvad. Bent siger så, at han havde tæsket den altså tærsket den med mejetærskeren, altså tærsket den, så det var jo ret så uhyggeligt, Bent siger så at de da har fået en ny hund, en gravhund som den gamle, ”for det er ikke til at undvære en hund” sagde Bent. Jeg skulle lige se den nye hund, og også her kunne jeg med det samme se at han var blevet snydt. Manden der havde solgt ham hunden havde sagt, at det var en gravhundehvalp og farven kunne vel også passe, men jeg har aldrig set en hundehvalp med så store poter, den sluttede da også sit liv som Dobbermann.

253. Ude på Vestegnen boede engang en gårdejer der i mange år havde haft samme husbestyrinde og når nogen sagde til ham om de ikke skulle giftes sagde han altid ” Nej, for hun huler osten”

254. Anna Elnegård kunne godt komme med en god bemærkning. En søndag aften vi havde været på Fyn og ved mørkningstid kørte forbi Langelands Plejehjem, var Annas bemærkning til at der sad en ældre mand på bænken foran plejehjemmet, ” Nej se , der er en de har glemt at tage ind”

255. Det var også Anna Elnegård der ude i bankens filial i Humble, pludselig forskrækket sagde temmeligt højt ” der røg vinduesviskeren” Da hun pludselig ser vinduepudseren væltede med stige og samt.

256. Kurt nede fra Bagenkop hed aldrig andet end Kurt Mus. Han var uddannet svejser og blev ansat oppe på Alustål og en dag da han er ved at svejse en vindmølletårnsektion, oppe i 4 meters højde kommer der en anden Bagenkopper peger op på Kurt Mus og siger til formanden. ”Nå I har nok fået flagermus?”

257. Helle Weidemann sagde engang om mig at jeg var ”En ulv i fåreklæder” Det mener jeg ikke var så pænt sagt. Så jeg svarede at jeg følte mig mere som ”Et får i fåreklæder”

258. Nede i Bagenkophallen til en madkurvsfest. Ud på aftenen kommer Knud Aguas tilbage til hallen efter at have hentet noget hjemme, og siger så til Ebba ”Der er sket to ting jeg skal fortælle dig, en god nyhed og en dårlig, hvad skal jeg først fortælle”. Ebba siger efter at have tænkt over det et øjeblik, ”den gode nyhed ” ” Katten er død og den dårlige nyhed er at den ligger ude i indkørslen”.

259. En aften da Kirsten og Bjarne Kaae skal overnatte nede i campingvognen nede på Bagenkop campingplads og jeg ligger oppe i den ene ende, medens Bjarne og Kirsten ligger i den anden ende, tager jeg vækkeuret op foran mig for at trækker det op, men Kirsten misforstår det og udbryder ”Jeg vil fan´me ikke fotograferes”

260. Jørgen Jørgensen Bjerreby og jeg sidder og snakker inde på kontoret da Jens Højte kommer ind og får et kop kaffe. Snakken fortsætter, bl.a. om værkstedets service. Jørgen Jørgensen roser vor service, hvorimod jens mener at det specielt de sidste gange han havde ringet var vi meget længe om at komme. Nu kunne Jens godt lide at gasse så jeg ved ikke om det var gas, men Jørgen lød meget alvorlig da han prikkede Jens på det ene ærme, idet han sagde. ”Har du prøvet med at betale?”

261. Dokter Larsen fik engang besøg af en kvinde der klager over barnløshed, og fortælle dokter Larsen at de har prøvet alt. Doktor Larsen tænker sig godt om og siger så at han mener at det klogeste og sikreste råd han kan give er at hun skal tage med Ristinge rutebilen onsdag fordi den dag kører Christiansen.

262. Jørgen Jørgensen Bjerreby, fortalte at han engang havde været i Amerika og besøge nogen familie hvor manden var præst, og at denne en dag var blevet ringet op af en fra menigheden om at han gerne ville have en bøn. Præsten lød til at det var noget han tit var ude for, og spurgte nu om hvor meget manden ville ofre på bønnen. Altså om det skulle være en almindelig bøn til 20 dollars, eller det skulle være `en der rigtig rykkede til f.eks.50 dollars.

263. Det var Annie Clausen der engang til en fest ude ved fætter Bent, om Bents kone Inge, sagde at de kunne være kommet mange fine steder hvis ikke de skulle have Inge med.

264. Humble hotel havde Thorkild som ejer i mange år. Og han havde engang en Labrador hund der hed Kromand men den måtte have navneforandring da det faldt flere af gæsterne for brystet når det lød ude fra køkkenet. Nej lad nu være med at slikke Anne Marie på lårene Kromand

265. Fru sagfører Scharling var engang over ved Langelands Avis med en annonce de skulle have i avisen, da Karlsejes datter ser det er en kopi fru Scharling har med, spørger hun efter originalen , hvortil fru Scharling . siger: ”han ligger da over på sofaen”

266. Vi var til en fest i Givskudhallen, sammen med et par af de indfødte, Jens Christian og Anne Ud på aftenen fortalte Jens Chr. at de lige havde været til bryllup, men det var slut allerede kl. 23 idet brudens forældre var lidt religiøse, så de hverken dansede eller noget. Jeg havde engang hørt om et lignende ”religiøst” bryllup, men der havde de haft nogle sanglege til at fordrive tiden med, så derfor spurgte jeg Jens Chr. om de ikke havde haft nogle sanglege, - ” Nej samleje , det er da først når de kommer hjem i seng” sagde Jens Chr.

267. Under samme fest lidt senere på aftenen, skulle Birgit på toilettet og spurgte derfor Anne ” er der toiletter ude i omklædningsrummet” hvortil Anne svarede ” nej, de sidder lige derhenne” og pegede på 2 mand fra Letland, altså ”to letter” der var på udveksling på et par gårde deromkring.

268. Jørgen Jørgensen Skovbølling, Jens Peters kones morfar, er en mand på 75 år. Engang jeg var inde og få kaffe, fortalte han at de havde haft en forfærdelig nat, de havde næsten ikke lukket et øje, fordi, da de var kommet i seng, hørte de en mærkelig lyd, der kom over fra et skab lød det til, lyden blev ved, det lød mest som en fårekylling. Jørgen får hentet en kost og fejer ind under skabet og omme bag skabet kan han få kosteskaftet ind, men lige meget hjælper det, den filer videre. Jørgen tager nu noget tøj på og går over i stalden og henter en stor spraydåse med ”Kiil it” og sprayer ind i skabet og om bag skabet men den bliver ved. Konen ligger og hoster og hakker og kan næsten ikke få vejret, så Jørgen opgiver og går i seng. De må tilbringe natten med fårekyllingen filende. Næste morgen får de ved fælles hjælp skabet trukket ud fra væggen og nu kan de høre at lyden kommer inde fra skabet og konen får alt tøjet trukket ud og finder imellem to stykker tøj årsagen til det hele, en røgalarm som de aldrig har fået sat op, men som nu var ved at løbe tør for batteri.

269. Jeg var engang ude ved Niels Madsen Vandmøllegården og rep. mejetærsker da Niels Madsen fortalte at de havde besøg af et barnebarn der, da hun så Voldborg om aftenen i fjernsynet fortælle at det ville blive regnvejr hele næste dag, forundret spurgte ” Hvorfor skal den mand bestemme hvad vejr det skal blive i morgen?”

270. Skovrider Fløytrup Tranekær gik der mange historier om, jeg kan desværre kun huske 2, den ene har Carl Jørgensen fortalt. Det var en dag da Fløytrup kørte med rutebil til Lohals var han faldet i snak med en der sad med armen i gips. Manden sagde til Fløytrup at han havde været uheldig, var faldet og havde brækket armen, hvortil Fløytrups højlydte kommentar var ” Ja hvis man skal være uheldig kan man brække fingeren i røven på en gammel kone” Da jeg fik historien fortalt forstod jeg ikke lige pointen men senere er det gået op for mig, at hvad skulle manden egentlig der?

271. Medens Christian Nielsen var skytte på Tranekær og Fløytrup var skovrider blev der hvert år holdt Skovfogedernes andejagt i første halvdel af august, en meget traditionsrig dag, Mest korrekt klædt var Fløytrup for så vidt som hans antræk – om end for mange år siden – var syet til formålet. Han bar halvlange skaftestøvler af læder og et par flotte sportsstrømper, som var trukket op over spidsbuksernes ben. Hans jakke var højst waidmannsfähig (hvad det så end betyder) med knapper af hjortetak og med et lille, smalt revers, foruden en masse lommer. På hovedet havde han en smalskygget jægerhat af lodengrøn filt og med et par andrikkrøller under hattebåndet. Mest pittoresk var hans elskede, sølvbeslåede pibe med sølvlåg, som han ikke slap med tænderne på noget tidspunkt af døgnet medmindre han sov. Karakteristisk for Fløytrup var hans enorme rygsæk, som han bar hvor som helst og når som helst. En solid egekæp fuldstændig gjorde hans udstyr. Blandt deltagerne sås Wognsen fra Bukkeskov og Voergård fra Lohals som jeg begge kan huske. En ældre skovfoged var i besiddelse af et jagthorn, som han, når han ellers var oplagt, kunne aftvinger lystige signaler, men det må indrømmes at han nu og da ramte en hel oktav ved siden af . ” Vi vil lade den gode hensigt lægge et dulmende slør over hans mindre gode musikalske evner” plejede skovrideren at bemærke og tilføjede, ”enhver som griner ad signalet jagt begynd, vil blive idømt en bøde af jagtkassen ”.

272. Willy Jyde arbejdede oppe på værkstedet før han kom ned til Jan Olsen i Bagenkop. Vi havde den skik at vi alle ansatte blev fotograferet op til jul, så sendte vi dette billede af os alle sammen med en kalender ud til nytår. Et år vi stod alle sammen udenfor værkstedet klar til at blive fotograferet da Willy pludselig sagde ” Nu er det godt nok noget lort at have mig med på billedet, hvis det skal hænges op på væggen, for jeg er så rundrygget at billedet ikke kan nå ind til væggen.

273. Lige en enkelt historie om Ærboere, Mange mænd fra Ærø sejlede på langfart og der var engang 2 hustruer til 2 søfolk fra Ærø der mødte hinanden ude i Singapore havn hvor de hver for sig var rejst ud for at besøge deres mænd og de faldt i snak og den ene spørger den anden om hvordan hun er kommet derud ? , hvortil den anden svarer, ” Ja over Marstal selvfølgelig” Et dumt spørgsmål hvis man kender Ærøboere

274. Der var engang en svensker der var kørt i stå med sin Volvo bil ude i Nordenbro og han var noget på den idet det var en aksel til vandpumpen der var gået i stykker, svenskeren fik spurgt en af de lokale om han ikke kendte nogen der kunne hjælpe ham og svenskeren blev vist hen til Dempo, der godt mente at kunne dreje sådan en aksel. Svenskeren sagde da han så drejebænken at ”Oppa i Sverje künne de dreja sån en aksel med 1:1000 dels nøjagtighed,” hvortil Dempo svarede ” Her drejer vi den så den passer.”

275. Dette er vist nok en historie der ikke har grund i virkeligheden. Men alligevel skal den med. Det siges at i det store hus af Rhein Knudsens over på Rolighedsvej havde de engang en visevært, hvorom det hed sig at han var meget glad for konerne i opgangen. ”Ham viceværten er noget af en pralhals” sagde manden på anden sal en dag til konen, da han kom hjem fra arbejde.” Han har lige fortalt mig at han har været i seng med alle konerne i opgangen, bortset fra én. ”Ja” sagde konen ”og det er helt sikkert hende den sure fru Svensen nede på første”

276. Den tidligere præst i Lindelse havde lidt svært ved at passe tiden, der var bl.a. til et bryllup hvor noget af Lars Møllers familie skulle giftes, alle var mødt op på nær præsten, og da de havde ventet en rum tid, trak kordegnen op i skørterne og løb over til præstegården og fandt præsten sovende på sofaen så det kan nok være at han fik travlt, han havde totalt glemt brylluppet.

277. Igen i Lindelse. En gang til en begravelse, var præsten på jagt. Rustvognen og følget var allerede ankommet til kirken da præsten kom halsende på cykel med jagtgeværet på nakken på vej over til præstegården Hvilket fik en lille dreng der stod over ved købmand Christiansen til at udbryde,” Er manden i kisten ikke rigtig død mor ?”

278. Ude ved Skipper i Herslev (han gik for at være lidt missionsk) var jeg for første gang ude og rep. traktor og da jeg er færdig siger Skipper. Du skal lige ind og have en bajer. Jeg drak ellers sjældent øl når jeg skulle køre, men at Skipper ville give en øl, var en sjælden ære, mente jeg, så jeg sagde Ja tak, det viste sig da også at bajeren var en lys øl, som vi delte i hvert sit glas.

279. Ude i Vognsbjerg gik der i lang tid en post der fik nogle bajere på ruten. Det blev til Flaskeposten i folkemunde

280. For at blive ved postvæsenet, så var der også den post der i mange år gik i Fodslette. Da han døde stod der en nekrolog om ham i avisen der sluttede med. Han efterlader sig fem børn, tre hjemme og to på ruten.

281. Gdr. Henrik Jørgensen var en mand af få ord, når telefonen ringede og der ikke var nogen lyd i røret sagde vi blot ” Er det dig Henrik Jørgensen” så lød der et spagt ”ja” i røret, og vi kunne så fortsætte samtalen ” Er det traktoren det er galt med” ”ja” ” Er det noget du skal have lavet med det samme ” o.s.v. Han havde den sidste gård på højre hånd før Ristinge Havn.

282. Stengreven, en billig sidegren til Ahlefeldt Laurvig på Tranekær, havde en lastbil med et lille lad og kørte bl.a. sten, (vel nok derfor navnet) eller andet forskelligt for folk, men han faldt tit i søvn ved rattet og havnede så i grøften eller kørte ind på en mark, Det fortælles at da han engang var kørt ind i en telefonpæl havde forklaret at telefonpælen nærmede sig så hurtigt, at han ikke kunne nå at svinge ud af dens kurs.”

283. Stengreven boede vist ude i Haugbølle, en anden gang han kørte galt forklarede han. ”Da jeg kom hjem kørte jeg op til et forkert hus og ramlede lige ind i et træ som jeg ikke har på min grund.”

284. Tinsoldaten boede i den gamle jernbanevogn der var stillet op lige efter skydebanen ude på Bogø.

285. Ude ved Ejner Madsen på Maglemosegård ude i Stengade, var de meget gæstfrie og en dag jeg stod og ordnede deres 4 cyl. dieseltraktor, blev jeg inviteret ind på mad, de havde lige slagtet en stor, stor gris så vi fik sulemad hedder det vist, men jeg mistede helt appetitten da jeg så deres forkarl Christian Jyde spise underkæben af grisen, den var så langskægget at skægget dannede modhager på vej ned og jeg er sikker på at det er derfor den ikke kom op igen. Velbekomme.

286. Vi var engang i England med Alfred Christensen Snesere og ombord på DFDS Winston Churchill, spurgte jeg Alfred om hvor toilettet var og han forklarede at det var lige ud af døren og så ind til højre, og så står der Gentlemen på døren og det skal du ikke bryde dig om, du går bare derind alligevel.

287. I 30erne spiste far henne på Den Gamle Kro da han flyttede til Rudkøbing, og kromanden var en stor mand med træben, men det var nu ikke så meget det som at der tjente 2 ”piger” hos ham, hvor ”Den Nye” havde tjent der i 22 år og ”Pigen” melder historien ikke noget om hvor længe, men formodentlig længere end ”Den Nye”

288. Engang vi var til Inge´s fødselsdag inde ved Henning og Inge i Odense. Ellen hakker lidt af Søren og siger som hun plejer at Søren ikke skal have mere is og at han aldrig kan få nok. Dorrit siger at det minder hende om at de lige har haft besøg af Gorm og at han havde sagt at Dorrit hakkede meget af Hall og det mente Dorrit var lige det samme med Ellen. Her brød jeg ind og sagde at jeg ikke mente Ellen hakkede så meget af Hall som Dorrit gjorde..

289. Henne på Nørrebro overfor Sagers Alle, havde Poulsen i mange, mange år købmandsbutik, han blev kaldt for ”Drit Drat”, det havde jeg godt nok hørt, men en dag jeg var inde for at købe sodavand, kom der en lille purk ind på vel nok 11-12 år han gik hen til Poulsen og sagde at han skulle have for 10 øre pinocciokugler, og medens Poulsen fandt et kræmmerhus frem for at komme pinocciokuglerne i, spurgte purken så ”Nå hvordan går det Poulsen ” Hvortil Poulsen svarede ”Det går sådan drit drat” Så er det lidt svært at holde masken. Den ugifte datter der aldrig kom hjemmefra blev kaldt ”Gukka”

290. Medens jeg arbejdede henne ved Rønje arbejdede jeg sammen med Per Christensen. (senere BP tanken i Lohals) og Rulle Madsens søn Peter, senere gift med Bodil Tip Top. En dag stod vi nede i smedien og delte en smørkage lige nybagt fra Hjørnebageren. Peter siger nu til Per at han lige skal vise ham hvordan man svejser. Det skal Per nok, så de får hver en svejsehjælm på og Per forklarer Peter at han for at komme i gang skal stryge elektroden hen over jernet som om han strøg en tændstik. Peter’s kommentar ”Jamen, jeg ryger ikke ”

291. Den skal også lige med da Svend tredje gang bliver nægtet adgang til Lindelse Kro, og Anker Frandsen siger ”kan det dog betale sig” hvortil Svend siger ”Nej, nu giver jeg op. Der er jo ingen grund til at optræde som komplet idiot.

292. Der var engang en artikel i Langelands Avis om et medlem af kommunalbestyrelsen i Sydlangelands Komune der var lidt problemer med. Artiklen slutter med.--Han havde truet med / lovet at gå af.

293. Aksel Hansen søn af Svend Radio i Lindelse er gift med Keld Sørensen søster Inge, han er oberst eller sådan noget inde ved militæret og har været på Sirius patruljen, og da jeg engang har læst noget om Sirius patruljen og traf på øgenavnet Odeur Aksel var jeg sikker på at det var ham for han brugte lige så meget barbersprit og armspray som Keld. Jeg traf ham engang til fest nede ved Brormand, og spurgte ham om det var ham, men han påstod at han aldrig havde hørt det før, men jeg tror ham ikke.

294. Apropos militæret og den militære hilsen: Det er klart at man tager sig til hovedet, når man møder en overordnet.

295. Christian Aklund havde Æskelund før Vener Madsens far. Da han solgte gården og blev spurgt om hvordan vandet var på gården, sagde han at det vidste han ikke, for han havde aldrig smagt det.

296. En gårdejer på midtlangeland havde ansat en meget viril karl, mest for at hjælpe sig med konen. Da karlen efter ca. 14 dage gik til gårdejeren og klagede over at det næsten var mere end han kunne klare var gårdejeren meget forstående og sagde at så måtte de se sig om efter en karl til, for som gårdejeren sagde ”Jeg har nok i at klare bedriften..”

297. Ferdinan Hansen Bækkebo ude i Henninge var en meget korrekt mand, Der var ikke overladt noget til tilfældigheder, Et år sidst i november ringede han op og bad os komme ud og se efter frysevæske på hans traktor. Da jeg kom derud fortalte han at han havde haft sådan en urolig nat for han plejede altid at ringe d. 1. oktober at vi skulle se efter frysevæske men så havde de pludselig i går aftes meldt om risiko for nattefrost. Og han vidste ikke hvor meget frost den kunne tåle, men han havde lagt et termometer på forakslen og havde været ude og se temperaturen hver anden time hele natten igennem, men det havde ikke været mere end 1,5 graders frost så han mente ikke der skulle være sket noget. En dag han var oppe på værkstedet for at få skiftet olie på traktoren sad han inde på kontoret og blev selvfølgelig budt på kaffe men ville ikke have noget for han havde lige fået et kop kaffe hjemme og så fik han aldrig mere før han klokken 5 minutter over 12 fik middagsmad. Når der var noget galt med traktoren, fik jeg altid en længere forklaring. ”I fredags den 5/9 kl 8,55 kørte jeg oppe i den nordlige ende af den mark der begynder lige ud for Bent Pedersens indkørsel , jeg kørte med ca. 1250 omdr. på traktoren da den pludselig gik ned på 850 omdr. Og jeg havde ikke nået at få harven i jorden, efter vel 20 sek. trak jeg 4 cm. i gashåndtaget hvorved den pludselig gik op på 1700 omdr. Så satte jeg harven i jorden til en dybde på 6 cm. for den dybde harver jeg altid første gang og traktoren gik så 200 omdr, ned så den lå på 1500 omdr. jeg gav den så yderligere 2 cm. på gashåndtaget så gik den op på 1700 omdr. Med harven i jorden og da jeg hævede harven op af jorden gik traktoren op på 1900 omdr. Og det er som du har sagt jeg skal køre når jeg harver, men kan du finde ud af hvorfor den gik ned på 950 omdr.

298. Frank Sprut kunne sige lige nøjagtigt som Falck´s ambulance under udrykning. Så damer, hunde og andet godtfolk sprang for livet når Frank kom kørende på budcykel og bah- buhede som ambulancen..

299. Jeg var engang over ved fru Borgersen Skårup (konsulent Borger Borgersens mor) og rep traktor og blev budt ind på middagsmad og at det var en meget korrekt dame forstod jeg da jeg kom ind i spisestuen idet en stor gammel bornholmer slog 12, sagde jeg at det passede meget fint for nu var klokken 12 kunne jeg høre, men nej sagde fru Borgersen klokken er 1 min. i 12, for uret er 1 minut foran, for så er den altid færdig med at slå, når vi skal høre radioavisen kl. 12. Sådan

300. Nede ved gartner Svalpe havde Svalpe et skilt der blev sat i døren når han skulle et eller andet På skiltet stod KOMMER OM 1 ØJEBLIK

301. Vi var fornylig inde og hente Martin på banegården, han kom fra København og skulle have vasket noget tøj, jeg ser godt at der idet vi kommer også kommer en stor amerikaner bil, en meget lang hvid limousine der holder op foran udgangen og der holdt den også da vi kommer ud med Martin. Martins kommentar var. ”Det havde I da ikke behøvet”

302. Den tidligere ejer af Totsholm var noget af en original, han arbejdede inde på Lindø, og gik som fortalt før de 5 kilometer ind til bussen til Odense. Fredag eftermiddag kom han hjem igen og Poul Jensen Pisk har fopr talt at han engang kom kørende fra Rudkøbing kørte udenom ham, gående mod Totsholm, holdt ind og spurgte om han ikke ville køre med afslog han høfligt men bestemt. Et par år efter gentog historien sig Poul kom fra Rudkøbing og da han igen kørte udenom ham stoppede Poul og spurgte om han ikke ville køre med, sagde Totsholmmanden ”Jo tak, man bliver jo ældre med årene.”

303. Dette er nok en historie, men der fortælles om engang Knud Uhrenholt var ude og sejle med tyske lystfiskere da en af dem var blevet dårlig og da han brækkede sig ud over siden på båden miste han sine tænder, det blev der grinet lidt over, og Knud der var noget af en gavstrik, smed en line overbord og fik hurtigt en torsk på krogen, han tog nu sit eget gebis og satte i gabet på torsken og viste tyskeren hvor heldig han havde været og tyskeren var stolt og tog tænderne i munden, men siger straks ” Det er slet ikke mine” og kaster dem overbord.

304. Ude på Langelands Museum. ude på Jens Wintersvej er der et skilt mellem 2 rum der ikke er helt i niveau På skiltet står: DANMARKS OLDTID Pas på trinet.